Vi har talt om det rigtig mange gange. At vi havde lyst til noget andet end gris og and. I år tog jeg skridtet videre, og omsatte snak til handel med den lokale slagter.

Kalvesteg! Med bacon!

Senere fandt jeg ud af, at der allerede er et navn for sådan en steg. Bostonsteg. Vores gode julesteg. Braiseret i den sorte gryde med vermouth og fond. Tilsat masser af timian samt gode rødder og roer.

Efterfølgende besluttede jeg mig for, at forberede et stort fad  med ovnstegte kartofler vendt i god olivenolie, og drysset tæt med urtesalt.

Inden stegen for alvor skulle i spil, havde jeg god tid, fred og ro til at hygge mig med nogle andre af julemiddagens bestanddele.

Velvidende at nogle ville blive ganske forskrækkede ved tanken om en salatdressing rørt af mayonaise og flødeskum, gjorde jeg det nu alligevel, og resultatet blev den mest vidunderligt lette, og luftige waldorffsalat. Og det på trods af, at den var tynget godt ned med bladselleri i tynde skiver, små blå druer i kvarte, valnødder, og et cox i tynde, tynde skiver.

Forleden kogte jeg årets rødkål, og den blev interessant, og lækker. Jeg valgte at koge den med syltede amarenakirsebær, som jeg blendede, tilsatte også siruppen, som førnævnte bær havde svømmet lykkelige rundt i, og kirsebæreddike fra Nordhavnen. Jo, jo, god nok, og nu klar til at glæde en frikadelle eller to senere på sæsonen.

Men, rødkål blev ikke ubetinget bandlyst til festen. Jeg lavede en meget simpel salat af fintsnittet rødkål, endnu et cox i tynde flager, blodappelsiner i både, og hakkede mandler. Slutteligt vendt i en dressing af olivenolie, granatæbleeddike, saft fra appelsinerne, og det endelige drys af salt og peber.

Det blev simpelhen en af de bedste middage, jeg har lavet. Totalt uden stress. Ingen fedt, og andet snask, men nemt, let og luftigt.

Ganske udenfor tradition, hvilket man til gengæld ikke kan sige om desserten, som var den gode gamle rialamande.

Og dog, for mandlen var en valnød, og der var ingen rest til at slå hul på juledagen med. I øvrigt fandt, og vandt jeg valnødden, og Bjørnen har allerede bestilt de biografbilletter, som taberen i følge reglerne skal betale.

Lillejul. Kom an, også selvom det hele ikke gik op i noget højere, og i enheder. Vi er før faldet ned, dog ikke fra skamler. Vi har før lænet os. Op ad ustabile døre.

Men, nu er vi åbenbart ovenpå. Igen. Atter. Engang.

Lillejul, vi giver baghjul til forne tider, og er på forkant med både risalamande, guf og kager, steg og andet tilbehør. Ikke alt helt hjemmelavet, men så julet som det kan blive i et hjem med solhverv.

Til fryseren har jeg lavet en grydefuld ‘Morfars’, krydret med stødt nellike. Det bedste, nu vi går ind i midvinteren.

Jeg har også lavet en røvfuld frikadeller, krydret med allehånde, sennep og noget andet, jeg har glemt i farten. Men, de smager godt. Rigtig godt.

Fanget udenfor lands lov og ret, nåede jeg tilmed en grydefuld af karry, kylling, chili, æble, og whatever, der var tilgængeligt. Hot & godt.

Alt sammen nu på frys, til fryd og glæde en anden dag.