Bare en enkelt. Vi hev og tiltrak hinanden på tværs af borde, stole og alle de andre mennesker vi var i hav med. Benene blev slået væk under mig, selvom jeg allerede sad ned.

Fanden i Vold førte os sammen, og med ét blev du king of the World, og jeg var Nattens dronning.

Din humor var mangefarvet, som Harlekins kostume, men senere på natten, eller måske mere korrekt, tidligt på morgenen, blev du blid som Columbine, og havde behov for at græde over spildt mælk.

Jeg derimod, var Pjerrot hele vejen igennem, og bag masken glemte jeg helt, at jeg også havde et søle af spildt mælk på det indre køkkengulv.

Men. Den nat var du stående for mig! Vi var så ubekymrede vilde med hinanden. Og vilde i varmen, der flød som lava fra flammende hjerter, som holdt os kørende lige indtil solen stod op.

Jeg stod også op. Lagde lige så stille pjerrotmasken fra mig på dit bord, og gik ned i den nærmeste taxa. Blev kørt hjem gennem morgenstille gader, mens jeg græd tårer så tunge som sødmælk.