Mumisolen rammer blikket, der taber søvnen af syne, og spærrer sig op. Samtidigt er der besindelse nok til at viderbringe beskeden til hånden, som rækker ud efter kameraet, der til gengæld hastigt smider klappen førend, det er for sent.
Inden planternes tørst er stilnet, er det forbi, og solen diser langsomt ud, og forsvinder over mod Bornholm.
Dagen går med montering af en sort model, der bare skal lykkes. En kant flaner, jeg piller op, og begynder forfra.
Krydret kakao i en blå kop står ved hånden, når sindet skal blødgøres, og blodet tages af kog. Masker skal samles op i hundredevis, og pinden glimter lidt arrigt over igen at skulle arte sig i det samme garn.
Og så i sort!
4 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.