Der er nogle ting, man kan være rigtig god til, og så pludselig, uden at forstå årsagen, bliver man smidt af bølgen, og står tilbage med håret hængende i drivvåde stænger.

Sådan har jeg haft det med Bejewel Blitz, og brødbagning. Nå ja, situationen er status quo på bedjævlen, men brødbagningen er heldigvis, når man nu er afhængig af det daglige brød, igen fremadskridende.

Efter en rum tid, hvor alle brød blev underlige, blev jeg tilpas mopset, og vendte tilbage til hurtigt sammeklaskede brød med meget gær. Ikke så meget pjat her, bare derud af. Jeg brugte stadig forskellige meltyper, men opgav at rode med surdej og andet bagehejs, som bare endte i katastrofer.

Rygterne om verdens bedste brød bredte sig på bloggene, men jeg nægtede at hoppe på, og klarede mig med mine færdige-indenfor-en-time-brød, tilsat rigeligt med gær, som var fine og velsmagende nok, men en dag vandt nysgerrigheden, og jeg hev römertopfen frem i dagslyset.

Og BINGO! Den sad lige midt i ovnen, og nu hiver jeg det ene vidunderlige brød efter det andet ud af dybet. Og jeg må indrømme, at lysten til at lege med surdej og andet underligt bagehejs er begyndt at røre på sig, men jeg har ikke i sinde at droppe de færdige-indenfor en time-brød. Måske vil jeg forsøge mig med knap så meget gær. Hvis nu man skal rode ved et eller andet.