Solrig lørdag. Igen! Og haven vinder over rengøringen. Igen! Kattetotterne løber vist ingen steder, så jeg triller afsted med solbærsaft og ostemadder i en brun papirspose. Efter den kraftige blæst ånder alt fred og blå himmel. Og som sagt sol, sol, sol over det hele.

I dag er der også folk i haverne. Gamle kendinge fra andre sammenhænge, og nye havefolk, jeg ikke før har mødt, som hilser på, og stiller op til råd og vejledning. Jeg graver et nyt sted frem bag huset, og fjerner visne blade fra jordbærplanterne, for det forebygger gråskimmel på jordbærrene, har jeg læst. Jeg spiser rugbrød med cremet ost, og drikker solbærsaft, og drømmer lidt i mens.

Batteriet i kameraet tørkoger, men jeg når heldigvis at få lidt billeder på kortet, før det sker, og resten af tiden bruger jeg med havesnak. Glæden vokser med alle de gode råd, og jeg ved allerede inden, jeg lukker lågen for dagen, at jeg kommer til at gå i frøene endnu en gang, for nu smager blodet på tanden af mere med den stadig voksende sikkerhed.

Om lidt griber jeg skitse- og idebogen, og planlægger lidt godt for min lånte jord. For mit indre øje vokser jordskokker og solskikker hastigt frem i det højbed, jeg som det første har færdigforhandlede drømme for.

Jord er guld. Jord er godt.