Tilberedelsen af middagsmaden begynder med, at jeg hiver ting frem fra skuffer og skabe. Blodappelsiner, olivenolie med chili, salat, tomater, salvie, nøglehulsmærket cous-cous, mozzarella og til sidst en dåse røde kidneybønner. Og et par store grisekoteletter.

På bunden af en skål blander chiliolie og saft fra en appelsin sig sammen omkring rosenpeber og saltflager. I tilfældig rækkefølge dumper strimlet salat, tomattern og kidneybønner ned i skålen, og jeg vender forsigtigt. Mozzarella i tern. Og lidt af den gode tørrede oregano hjemtaget direkte fra en morlil på et marked et sted i Grækenland. Lige før spisetid vender jeg den afkølede cous-cous i med en endnu blidere hånd.

I varm olivenolie drysser jeg hele og friske salvieblade, og smækker de velnærede koteletter ovenpå. Vender, krydrer og steger til de fremstår ligesom, jeg vil have dem.

Og så gør jeg noget fuldstændig uhørt og forbudt!

Jeg koger panden af med piskefløde, og hiver smagen ind i et par enkelte syndige skefulde. Deliciøst og rigtig, rigtig dejligt.