Himmel, se Havet!

4 øl og ½ lagkage.

søndag 19. august 2007klokken 08:24 · 3 kommentarer · Nuet

Veninden skulle komme forbi lørdag eftermiddag. Det glæder jeg mig altid til, men forberedelserne gad jeg ikke rigtig.

Nu kommer hun ikke for at affotografere mine nullermænd, og hun er bedøvende ligeglad med mit vasketøj i bunker og kattehår på lyse tæpper. Det var mit eget behov for rengøring der bankede på, så jeg måtte i gang.

En halv times forsinkelse kom ud til min fordel, så da der blev brummet på, var jeg næsten klar. Lagkage på fad, hel, fin og frisk, samt en lille skål italienske fristelser. Efter lidt ankomstsamtale gik vi igang for alvor med en stor potte Kusmi.

Da teen var slut, var vi også færdige med at spise for denne gang. Durumbollerne og det gode pålæg blev, hvor det var, men fire ‘Høstbryg’ fra Svaneke Bryghus fandt vej én af gangen, til deling i to glas.

Aftenen skred frem, og vi fik snakket om mange ting. Vi har kendt hinanden i meget, meget lang tid, så vores skuffe med erindringer er godt fyldt, og når den bli’r hevet ud, går timerne hurtigt. Det gjorde de også i går. På et tidpunkt fik jeg øjenkontakt med tiden, og så måtte skuffen lukkes, og veninden styrtede ud af døren med proviantposen forsvarligt pakket ned i tasken.

Det var blevet tidlig nat, og en dejlig aften var slut.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy