Himmel, se Havet!

Hul i brystningen

tirsdag 13. april 2010klokken 18:30 · 4 kommentarer · Bryggeboet, Katten., Nuet, Øv

Isolering af brystninger. Noget med at bore huller og fylde ting i. No big deal, eller? Orienteringen i papirudgave modtog jeg i sidste uge, og rykkede rundt med møblerne søndag aften for at spare lidt tid mandag morgen. Og nattegudinden? Ja, hun måtte lukkes inde på badværelset, når den tid kom.

Jeg ringede mandag morgen til rette vedkommende, og fremlagde en overvejelse, der i al sin enkelthed gik ud på, at jeg ikke syntes, at nattegudinden skulle være lukket ude på badeværelset HELE dagen. Rette vedkommende fortalte, at de først nåede frem til os i dag tirsdag, hvilket betød at, gudindens badeværelsesarrest blev udsat en dag. Så ved sofatid, rykkede jeg lidt rundt med møblerne igen. Sådan, I ved lidt frem, og tilbage. For bekvemmelighedens skyld.

Tirsdag morgen måtte jeg, på samme måde som om mandagen, stå meget tidligt op, for at nå at bade, tørre, smøre, og alt det der inden invasionen. Sætter beskeder på iøjnefaldene steder, med venlig anmodning om at håndværkerne vil løslade nattegudinden fra badeværelset, når de er færdige med at bore og udfylde brystninger. For en sikkerheds skyld allierer jeg mig også med viceværten, som lover at tjekke efter en ekstra gang.

Da Bjørnen kommer hjem fra dagens dont, ligger gudinden, og snorker på det gråkrøllede lammeskind. Der er ingen spor af håndværkerrod, og ingen huller i de der brystninger. På bordet ligger en besked fra viceværten. Invasionen er udsat til i morgen.

Vorherrebevars!

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy