Da jeg stod i mit køkken nytårsaftensdag, og fornøjede mig med de kulinariske nytårsløjer, slog det mig, at jeg var påfaldende uberørt af det faktum, at jeg stod på året sidste kalenderblad, og måske burde bruge noget tid på at reflektere over det forgangne. Det var jo trods alt en meget blandet fornøjelse af et årtid, jeg skulle lægge bag mig. 

Men for første gang i lang tid var forventningerne til det nye helt anderledes, og jeg kunne fornemme, at følelser som håb og glæde rumsterede og rørte på sig. Tilbageblikkene var knap så vigtige.

Jeg lod det blive ved det, og resten af aftenen så jeg frem og tilbage, som jeg lystede med en fast beslutning om, at hvis jeg lejlighedsvis skal tilbagesteppe i det kommende, vil jeg alligevel ende med at være fremadsteppende i al det nye.

Og næste dag lod jeg tiden te sig, som den lystede, mens jeg, med fast omdrejningspunkt i sofaen, i et nye årti, uhæmmet gjorde brug af mit tilbagevendte fjernsynsblik.