Jeg har sovet elleve timer. Klokken er ti minutter over elleve, da jeg står overfor en udsigt med sol, og gnider søvnen af øjenene. Ti minutter over elleve, er et af mine yndlingstidspunkter. Det er stadig formiddag, og tiden er stadig langt tættere på elleve, end halv tolv.
Sådan har det altid været, at nogle tidspunkter er rigtig meget bedre end andre.
Nattegudinde har taget mig til nåde. Sikkert fordi, nattehosten er aftaget betydeligt. På et tidspunkt i hoppede hun op, og decideret smed sig om på siden, lod stængerne falde ud over kanten, og smaskede tilfreds. Der blev hun liggende, lige indtil mine ører blev bevidste om, at Tom Lehrer tæskede i klaveret, mens hans Graucho Marx-agtige stemme revsede et eller andet.
Lidt efter stod jeg i stuen foran solen. Gned øjnene, mens klokken blev ti minutter over elleve.
3 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.