Himmel, se Havet!

Suppehviskeri

søndag 8. november 2009klokken 19:34 · 8 kommentarer · Aftenstund, Køkkenskriverier, Weekendsysler

Suppe med sambuca-croutoner

Sambucabollerne bliver let tørre i udtrykket, så de endte på panden med smør og senere i en skål som croutoner.

Suppen, som jeg har lavet tyk i konsistensen, blev dejlig med en lille friskhed fra den lille smule appelsinskal, som jeg dristigt lod stavblenderen smadre til atomer sammen med kartofler og porrer. I morgen kan jeg proppe noget nyt, og interessant i gryden, så vi ikke sygner hen i genkendelsens kedsomhed, som er et af faremomenterne ved ‘mad til flere dage’. Synes jeg, og det er mig, der bestemmer over suppegryden.

Hvis det skal gå rigtigt til, bør vi nok vente med at skære i Kaninfoder-kagen, men jeg tvivler på, at vi kan lade være. Jeg tror, der kommer et par tynde skiver smagsprøve på små tallerkener, senere på aftenen. Med en lille tot silkeblødt skum, for jeg orker ikke at lave creme til toppen nu.

Did you like this? Share it:

8 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy