Plastikafdækket ude, snart også inde. Tilstanden minder lidt om en Blockbuster-filial på en varm sommerdag. Uden aircondition. Langsomt pakker jeg alt ind i afdækningsplastik, mens jeg vakler mellem at slutte, enten med fjernsynet, eller computeren. Ligenu kører begge imidlertid løs, mens jeg grubler ubeslutsomt.
Persiennerne er nede, og står nu og læner sig mod et par skabslåger, jeg endnu ikke har haft hjerte til at skille mig af med, for ‘sæt nu’.
Men, fra og med næste weekend er ‘sæt nu’ en saga blot, for når de nye vinduer i stuerne er på plads, sker der en holdningsændring, og de sidste rester ‘sæt nu’ ryger videre til nye omgivelser udenfor hjemmet. Jeg kan mærke, at det glæder mig, og at jeg glæder mig. Det værste er ved at være overstået.
Og pyha, for det!
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.