Himmel, se Havet!

Mælkeskum

tirsdag 20. oktober 2009klokken 22:17 · 8 kommentarer · Nuet

P1020185

Der er godtnok en arbejdsdag mindre i denne uge, men alligevel er der igen fyldt godt op. Med møder. Med kurser. Med flere møder. Og så meget andet. Et privatliv har jeg jo også, der skal passes, og dette er ligeså stoppet som det i embeds medfør.

Jaja, tænker jeg, mens jeg i tredje gear, på ryggen af TrilleNyx, slæber mig over Langebro på vej til netværksmøde. Og drømmer om kaffe. Med blødt mælkeskum og en langskaftet plastik-teske i en glad farve, stukket ned i det høje glas. Kaffetørstig. Bestemt.

Og, hvor kom det så lige fra?

Det er et udemærket møde, hvor jeg får så tilpasse mængder af godt stof med hjem, så tiden ikke er spildt. I en af pauserne lægger jeg nakken tilbage, og glor op i de flotte lofter, der tilsidst får lokket kameraet op af tasken. Et par pinde når jeg også, inden vi tager fat igen, og går videre med dagens emne.

I en anden pause får jeg stukket et uventet brev i hånden. Jeg skimmer hurtigt og flækker i et taknemmligt grin. Lykke er når noget lykkes!

Bagefter kører jeg over Knippelsbro for at støde til. Og selvom, at antallet af de løsgående, visne blade på gader og stræder er stærkt forøget, skinner solen over endnu en lun oktoberdag.

Og så er jeg fremme.

Did you like this? Share it:

8 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy