Himmel, se Havet!

Den wellerske vitaminindsprøjtning

tirsdag 20. oktober 2009klokken 17:48 · 17 kommentarer · Nuet

Vinblade mod rødt murværk

En mindre bunke restferie gav mig mulighed for, at tilbyde min uforbeholdne underholdning, og støtte til Liselotte, der døjede med en smertende albue midt i en rygestoptid. En forlænget weekend blev talt på plads, og her i fredags satte jeg mig tilrette i et flysæde, for første gang i en million år.

Denne forlængede weekend førte rigtig meget godt med sig.

I den sidste time af mit besøg lykkedes det Liselotte, på meget snedig vis, at få trukket tilpas mange oplysninger ud af mig, så hun, uden at jeg i øvrigt anede det mindste uråd, fik opbygget en ny redeplads til mig og hættemågerne, inden hjulene ramte landingsbanen i Kastrup. Så stor var min overraskelse, da jeg hjemme igen åbnede mit domæne, der indtil nu bare havde ligget ubrugt hen.

Og stor er min glæde nu, hvor jeg byder dig velkommen til mit nye sted, og helt ærligt, her er sgu da skønt!

Did you like this? Share it:

17 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy