Himmel, se Havet!

Skefulde med top

fredag 14. december 2012klokken 11:52 · 2 kommentarer · Ve og vel

Forsøgsvis forårsagtigt titter toppene frem foran Zebrabugen, og en fremstormende ny omgang sne. Jeg har selv genvundet et eller andet ved en god gang søvn på egne betingelser, og for et øjeblik siden, en stor kop frisklavet kaffe, tilpas i temperatur, og tilpas i sødme.

Jeg har fri i tre dage. Jeg har vaklet mig igennem en lang uge på brændende øglefødder, lukket inde i en tåget osteklokke af Beinta-piller, og daglige morgenbesøg af Surabaya-Johnny. Nemt, var det ikke, men nu har jeg fri. I tre dage.

Tonerne fra sirenesangen, den glitrende verden af julestads, lys, guf og gran, hviner muntert i min udhvilede hoved, men jeg bør vide bedre, og give øglehuden en chance, et havregrødsbad og endnu en god nats søvn, inden jeg igen drager ud i al det hvide, vidunderligt kolde og klare, til tider grå, univers af en vinter, der for en gang skyld virkelig vil noget.

Jeg glæder mig i denne tid, for nu mærker jeg igen, at det også bliver jul i vores hjerter.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy