Fredagens tre havetimer udløste bagefter tre køkkentimer, hvor jeg stod, med lydbogen kørende i ørerne, og skyllede, og skyllede grøntsager, kogte sylt, og skrabede kartofler. Jeg rørte også et græsk farsbrød sammen af lam og okse, gavmildt krydret med oliven, fete, mynte og oregano.

Det var blevet rigtig meget aften, inden jeg hev det færdigbagte resultat ud af ovnen, så vi havde snuppet en flok spegepølsemadder til hovedret, og koldskål til dessert. Sådan, nemt og enkelt.

I dag fortsatte festen, men nu meget lettere tilgængelig, og jeg roste mig selv for indsatsen i går, selvom jeg egentlig havde været haveudmattet, og træt af at stå oprejst.

Min römertopf når ikke længere rigtig tilbage på hylden efter brug, for jeg er begyndt at bage det daglige brød i den hvergang. Og jeg snyder!

Det er ikke nødvendigvis kold- og langtidshævet brød med en lille gærmængde, der havner i ovnen, for jeg har luret, at man sagtens kan hive fantastiske brød ud af ovnen, bare melet er i orden, og kokotten godt opvarmet.

Jeg er også begyndt at bruge køkkenmaskine til æltningen, da mine hænder ikke længere er så vilde med for meget krammeri med gærdeje i store lerfade.

I mit køkkenskab står adskillige store glas, som jeg bruger til opbevaring af mel. I begyndelsen blev hvert enkelt glas mærket, så jeg kunne kende forskel på de forskellige meltyper, men det er ligeså stille gået i glemmebogen. Nu tager jeg bare et eller andet, og blander op med det almindelige hvedemel, som i kraft af sin basisposition altid skal være genkendelig, og derfor opbevares i en stor gammel italiensk makrondåse. Godt slidt. Godt brugt.

Den slags mel-lotteri har bragt mange gode brød med sig gennem tiderne, men i dag blev det daglige brød ekstra velsmagende, og jeg må indrømme, at det ærgrede mig en lille smule, at jeg ikke kunne sætte min spidse pegefinger på lige netop den type mel, der udgjorde magien.

Ved dagens slutning er der, det der svarer til to-tre små skiver tilbage, for vi har haft voldsom appetit efter det gode brød, både som morgenbrød med gedegouda og hjemmelavet jordbærsylt, og som tilbehør til det græske farsbrød, som forsvandt som dug for solen, sammen med en lækker tomatsalat med oliven, hjemmegroet perleløg og feta.

TIlbage står desserten, som er en squashkage med krydderier, der skåret ud i fine firkanter bliver sat på en tallerken med en lille tot flødeskum som pynt. Sandsynligvis skylles der efter med den gode te med safran og timian, jeg fik forærende forleden dag.

At stå i feriekøkkenet er simpelhen ligesom at komme rigtig hjem!