Himmel, se Havet!

Forårsfarvede kanter

torsdag 8. april 2010klokken 15:28 · 7 kommentarer · Ve og vel

Kursus i patienthåndtering? Måske, det gik i hvert fald lidt bedre denne gang. Men, da han begyndte at tale om at forhøje dosis, blev jeg bleg. Om næbbet. Jeg tror imidlertid, han er skruet sammen på den måde, at han skal tale lidt højt, for sådan at høre, hvordan det lyder når det kommer ud i det fri, inden den endelige beslutning bliver taget. Og måske kunne han selv høre, at det lød forkert, det med den højere dosis, for han ændrede mening, og forlængede forløbet i stedet for. Med fire tuber hudcreme, og en ny tid til en afsluttende samtale, forlod jeg hastigt konsultationen inden den gode überlæge, blev til House igen.

Og bemærk venligst – afsluttende samtale!

Tilbage i det storkøbenhavnske kunne jeg konstatere, at det var meget godt, at jeg havde efterladt husholdningspengene derhjemme. Uh, de denimfarvede Clarks var skønne, samt alle de andre forårskåde tilbud, man nemt kunne falde over. Men det blev ved blomster fra Magasintorvet. Roser i bundter, og potter med duftgeranier og blå perlehyacinter.

Nu sidder jeg her i en blomsterprydet stue, og prøver at vænne mig fra Internet Explorer til fordel for Firefox, som jeg synes, kører en del langsommere end, hvad jeg har været vant til.

Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

  • henriette

    Hvorfor den er langsommere ved jeg ikke, sådan er det ikke her hos mig, MEN jeg tror du vil vænne dig til Fox’en for der er virkelig mange gode ting man kan her. Bla har jeg givet min et kattetema, som bla gør at der sidder en lille kat i højre hjørne og vifter med halen så længe indtil siderne er hentet. Man kan også skifte farver på fanerne og meget mere.

    Jeg kan slet ikke bruge explorer mere, syntes den er primitiv og kedelig 😉

    Smukke roser du fandt der på torvet.
    Knus

  • henriette

    NEIIII, jeg har lige læst nedad og jeg kan se at jeg helt har overset at du har haft fødselsdag herinde.

    Mange gange tillykke med dagen og de tre års bedrift. Du SKAL blive ved med at skrive, for selvom også jeg er for doven til tider til at kommentere, så følger jeg med. Jeg selv har jo også funderet over det med kommentarene, som jeg syntes svinder ind og ud med mellemrum, men det er nok som der blev sagt til mig, et tidsspørgsmål og det at mange læser i feeder. Gør man det, er der ingen mulighed for at kommentere og så kommer man bare ikke videre.

    Lidt synd syntes jeg, for det er altså en del af glæden, at der kommer lidt respons 🙂

    Knuuus

  • Netho

    Hvor er de fantastisk smukke de roser!

  • Hanne

    Hvor dejligt at kunne se frem til noget afsluttende i den føljeton.
    Skønne “marcipan”-roser.

  • Eva

    Skønne, skønne roser i min yndlingsfarve. Det lyder da helt godt, at der er en afslutning på dit forløb. Pyh ha.

  • Annette

    Hvor er det skønt at du kan se frem mod den afsluttende samtale. Så kan ham Dr. House passe sig selv fremefter:-)

  • Anne F

    Du ender med at få lige så smuk prinsessemarcipanhud, som roserne. Det håber vi bare på. God weekend, om end den er lidt ordinær. den har de jo alle sammen. Men skidt, så lad dem.

Læg en kommentar

Jimmy