En mørbrad i stykker står i et fad, og hygger sig sammen med de sidste pigeoner, der er blevet skåret i kvarte. Et stort rødløg er blevet skrællet, og skåret i et eller andet, der passer til æblerne. Først brunede jeg kødstykkerne på panden i olivenolie, og bagefter glaserede jeg æbler og løg med karry, chili og cider. Og hældte det hele over kødet, der stod og ventede i et ovnfast fad.
En omgang store kartofler skar jeg i både, og vendte dem i lidt olivenolie, hvorefter jeg stillede dem op i rad og række på en bageplade. De røg i ovnen først, og om lidt får de selskab af fadet med mørbrad.
Måske slutter jeg af med en lille håndfuld hakkede valnødder, lige inden tallerkenerne ryger ind på bordet.
Alt tæller, alt gælder, alt er godt!


Septemberliv - onsdag 30. december 2009 klokken 18:55
Så bliver det nemmere og det lyder skønt
Jette - onsdag 30. december 2009 klokken 20:15
Det lyder da rimelig lækkert
AnneF - onsdag 30. december 2009 klokken 23:06
Lidt sener på måneden vil det være rigtig dejligt, men lige nu, må jeg beundre jer for at kunne spise mere. Forøvrigt, så jeg lige at din “svær” var blevet en anelse for mørk på julestegen. Her blev den nærmest som gummi. Mærkeligt som svin kan opføre sig.
Marianne - torsdag 31. december 2009 klokken 10:26
Som altid skønne lækkerier her på bloggen….. Du og Bjørnen ønskes et godt og lykkebringende Nytår…