Himmel, se Havet! — Her klinger latteren højlydt fra de hængekøjegyngende hættemåger!

Cocktail mikset på glæde

Skrevet onsdag 22. maj 2013 klokken 18:50 · Ferie

Den første del af min sommerferie skulle være begyndt med en cocktail, måske to, eller tre. Ingen ved det, for jeg var for træt til at overskue noget som helst, der indebar aftaler og faste mødetider. Jeg sagde fra, selvom det var ærgerligt ikke at få fornøjelsen af det gode selskab.

Det blev en god ferie alligevel. Overblikket kom tilbage, og jeg synes, jeg nåede langt henad vejen, selvom jeg måske er den eneste, der kan se den dybere forskel på før og efter billederne.

Den første del af min sommerferie sluttede, som den skulle være begyndt, med en god cocktail i de haveramte næver, for det nåede jeg også, at få noget i den den lånte jord.

Ferieglæden dampede af, der var jo ligesom ikke mere at komme efter, men lykkeligvis blev den afløst af forventningsglæde mandag aften, og som tirsdagen skred frem, afsløredes vaskeægte arbejdsglæde.

Jeg er i sving igen.

→ 1 kommentar

Under glas

Skrevet onsdag 15. maj 2013 klokken 20:28 · Lejligheden, Nuet

Jeg fandt disse småkort i en ualmindelig dejlig tebutik, da Andrea og jeg for ikke så længe siden var en tur omkring Lund.

Nu er de kommet i glas og ramme, og nu ruster jeg mig til den lidt besværlige, men også ganske hyggelige del, den med at finde den rette plads, eller hylde.

Det kan godt tage sin tid, vil jeg lige sige.

→ 2 kommentarer

Opknappet

Skrevet mandag 13. maj 2013 klokken 18:09 · Strik

I dag fik jeg noget til at hænge sammen allerede fra morgenstunden. Efter en række telefonsamtaler, samt en række forgæves forsøg på telefonsamtaler, greb jeg den nye cykelkurv, posen med de tomme flasker, og forsvandt ned af bagtrappen. Flaskecontaineren var selvfølgelig overfyldt, så jeg måtte stille alle de tomme sprutflasker, fra den velassorterede cocktailbar, bare sådan ved siden af! Jeg tror, jeg må nedlægge den bar, for sprut feder ligeså meget som slik og kager. Om fredagen er det især svært, det der med fravælge, så jeg tror, det er sprutten, der må lade livet.

Men, nu var jeg efterhånden klar, så med opknappet jakke, og flagrende kjole, cyklede jeg afsted på jagt efter godt garn og gode knapper.

Og, begge dele fik jeg med hjem i dejlige, og rigelige mængder, så nu kan jeg strikke løs, et stykke frem i tiden. Det kunne jeg sådan set i forvejen, men nu har jeg fundet mig et nyt projekt, og så bliver det sådan. Basta!

Jeg har sat mig for at strikke en stak af de små livstykker fra gamle dage, som nu mest bruges som små veste. Jeg har allerede strikket en del, men folk omkring mig får småfolk hele tiden. Nu vil jeg så strikke en hel bunke. Nogle til glæde, nogle til gavn.

Da jeg var barn, strikkede min farmor stakkevis af livstykker til mig. I ubleget bomuld, der duftede helt særligt godt, når de lå der, og var helt nye. Enkelte var havegrynsfarvede, andre var flødefarvede, og nogle var kridhvide. Min far fik dem med hjem indpakkede i brunt papir med sejlgarn om.

Det må ligge i generne, for jeg nyder seriøst, at strikke disse små stykker.

Hos Rasmilla er der tilbud på et parti udgående økologisk bomuld. Fairtrade og alt. I smukke farver. Også naturfarver. De er lige til at spise, og har yndige navne allesammen. Oplysningen om tilbuddet skal du bare glemme igen. Jeg skal nok hjælpe Sanne af med det parti stille, og roligt henad vejen.

Jeg fik forresten også købt mælk, yoghurt, kartofler, æble og bananer, men det har jo ikke med noget med hverken garn eller knapper at gøre.

→ 2 kommentarer

Pund til pund

Skrevet søndag 12. maj 2013 klokken 17:22 · Bagning, Nuet

Det skal være nemt for tiden. Selv kagerne, så jeg har gravet den gode gamle pund til pund kage frem af gemmerne. Og alligevel går det lidt galt, da jeg opdager, at de små lækre tykke pandekager, som vi er så glade for herhjemme, har suget dåsen med bagepulver fuldstændig tom. Hvad gør man så? Når man nu har været rundt efter både det ene og det andet, og bare ikke gider mere?

Man roder i gemmerne endnu engang. Og, lige der ligger et lille brev med brunt bagepulver. Kagen og dagen er reddet, jeg tilsætter den ene teskefuld, som opskriften befaler.

Det ender godt. Rigtig godt endda. Så nu spiser vi pund til pund med æble, og krydret smag fra både bagepulver, og det sukkerdrys, der havnede ovenpå æblerne.

Hvis du vil vide mere, kan jeg oplyse, at jeg brugte 250 g af det løse, smør, mel og sukker, 1 teskefuld bagepulver, 4 æg og 3 skrællede æbler, der blev snittet i passende bidder.

→ 1 kommentar

Afmålt

Skrevet fredag 10. maj 2013 klokken 18:25 · Ferie, Ve og vel

Når jeg skriver dette indlæg, er jeg nået frem til første del af min sommerferie. Personligt kalder jeg den for Forårsferie, og den indgår i en afmålt helhed, jeg har dyrket i de sidste par ferieår.

Forårsferie, Højsommerferie og Sensommerferie.

Træt var jeg lige på kanten, så jeg aflyste et særligt, og kærligt møde med nogle af de bedste folk i verden, og træt er jeg stadig.

Min aflysning nyttede. Jeg fik en dag, hvor jeg var på højde med hver eneste time, fra jeg stod op, til jeg gik ombord i Nattens kane, der fører én ind i et land af ukendte oplevelser.

Jeg hyggede, mens jeg igen nød at flyde ud i sofaen med strikketøjet, og godt fjernsyn. Jeg drak morgenkaffe, nød saftige skiver rugbrød fra bageren, og senere bagte jeg små velnærede pandekager til den varme te. Aftenmaden blev god, selvom en katastrofe bragte den oprindelige menu ud af kurs.

Dagen i dag, fredagen, andendagen, er gået op i røgede forsøg på planering, men nej! Timerne er fløjet rundt mellem beslutninger, ændringer, andre mål, og nye forsøg. Forgæves og vellykket i en skøn ferieballade.

Men, jeg har en kage i ovnen. Mere om det. Senere.

→ 1 kommentar

Hun brugte aldrig eddike

Skrevet søndag 21. april 2013 klokken 19:16 · Køkkenskriverier, Ud at se og hjem igen

I går var jeg på langfart med Andrea. Vi var i Lund, og bagefter i udkants-Malmø, hvor vi shoppede O’Boy, blåbærsuppe, kantarelost og Hönöker til Bjørnen, og en hel masse stedmødre til mig. Bjørnen blev begejstret, og jeg fik høfeber.

På selve turen gik snakken, og jeg fik berettet om min portion af mislykket marengsmasse, der havnede som udskylning i køkkenvasken.

Kæft, det var ellers den flotteste omgang!

Æggehvider pisket stille op fra bunden af skålen. Flormelis tilsat i afmålte portioner. Kakaopulver, nej, ikke O’Boy, drysset i som var det sommerfuglestøv, hakkede mandler og chokolade vendt i med det blideste greb om røreskeen.Og åh, se der, bagepladen står klar beklædt med papir, og massen stiller sig op i korrekte toppe.

Jeg kaster lige et blik, mens jeg topper, og blikket lander på en af inspirationskilderne, som indeholder en klar besked om den vigtige ingrediens, eddike. Åh gud, det har jeg sgu da glemt!

Jeg skovler massen sammen, tilsætter den magiske, og meget nødvendige teskefuld eddike. Og skidtet bryder sammen!

Da jeg er nået dertil i min beretning, konstaterer Andrea klart, og koncist, “Min mor brugte aldrig eddike i marengsmasserne!”

Den udmelding bliver siddende, og underligt nok, hvad fanden, sker der lige mellem himmel og jord, dukker der her til morgen en marengsopskrift op, hvor eddike er totalt fraværende!

Og, Andreas bemærkning spøgte herefter! Hele morgenen, der for mit vedkommende begyndte allerede ved seks-tiden. Den spøgte, og spøgte, og tilsidst gik jeg i køkkenet, og piskede mig frem til en perfekt marengsbund, der holdt hele vejen. Uden eddike!

Bunden bliver om et øjeblik belagt med pære og appelsin, sådan skåret i kvarte stykker, både. Og en lille, det skal vi jo kalde det, tot nypisket fløde.

Tak, til Andrea og hendes mor♡.

→ 3 kommentarer

Man ser det straks

Skrevet søndag 21. april 2013 klokken 18:14 · årstider, Ve og vel

Som om Den Store Tankelæser havde været forbi, og aflæst de utallige øllebrødsdage, med og uden appelsinstrejf, modtog jeg for et stykke tid siden en mail med et reklametilbud. Skriv hvad du vil, gør hvad du vil, men link til Gerimax, så sender vi til gengæld en hel kassefuld af ny energi.

Jeg plejer ikke, men på randen af desperation, sagde jeg, ja tak! Og, fik min kassefuld ny energi tilsendt.

Den har stået lidt, og kigget, men nu har jeg flået en æske op, og er begyndt på en 30-dages kur. Så må vi se om, der tilsættes ny energi til øllebrøden.

Katten er ligeglad, Bjørnen har beslaglagt æskerne med de extreme, som spillesupplement. Andrea benævner disse som pensionist-Gerimax, så helt ude i hampen er han vel ikke?

→ 1 kommentar

Øllebrødsdage

Skrevet lørdag 20. april 2013 klokken 21:15 · Nuet, Ve og vel

Hvor slemt har det været? Set i forhold til så meget andet? Og, gider du overhovedet? Tage stilling? Til det der har været? Synd måske? Gider vi overhovedet tage stilling, overhovedet?

Bortset fra det.

Jeg glæder mig trods alt. Over, at foråret, åbenbart kommer.

Øllebrødsdage har flydt over i måneder. Ja, øllebrødsdage, belagt med klynk og smerte, dog alligevel også med lejlighedsvis optrædende glæde, samt tilsætning af revet appelsinskal, som solstrejf i modvind.

Langsomt vænner tingene sig, og bevæger sig atter opad.

→ 4 kommentarer

Blik for det

Skrevet søndag 13. januar 2013 klokken 12:49 · Broderi

Det var noget af et spring at gå fra uldgarn og fortryk, til tyndt bomuld og tællerier. For filan da! Jeg har pillet så meget op, at jeg nogle gange var ved at smelte i rødglødende irritation, og hvis ikke det ellers var så behageligt og neddyssende, når det så kører, havde jeg klippet det i småstykker, og brændt det i kakkelovnen, hvis jeg ellers havde haft en. Selv det at pille op, kan skrue gevaldigt op for systemet.

Jeg har holdt den gående med et lille forstørrelsesglas, drømmen om den fine dug på det fine bord, indkøb af nyt broderi fra England, og et muligt indkøb af en lidt smartere udgave af en sylup.

Jeg er også gået fra et syn, der kun så et virvar af underlige forhold mellem hvidt stof og kulørte tråde, til pludselig at kunne stille skarpt på lige præcis det sted, hvor nålen skulle sættes ind med sin spidshed.

Alligevel sker det stadig, at et lille forkert trin i tælletrådene, får fatale følger. Af samme årsag har jeg lagt min oprindelige plan om at sy en figurgruppe om dagen, ja, langt væk. Meget langt væk.

Men, nu har jeg som sagt fået blik for det, og mod på det for alvor, og er gået fra at trampe rundt i den samme røde påfugl til at have syet både hest, hane, due, hunde, hjerter, stjerner og den skønneste rødhårede kone med feststager i hænderne. Så nu syr jeg bare videre, og videre, og videre.

→ 5 kommentarer

Uden mål men med

Skrevet søndag 13. januar 2013 klokken 12:19 · Ve og vel, Weekendsysler

Hurtigt, og håndæltet, så godt jeg nu kan for tiden. Og, med godt resultat. Opskrift ligger i skuffen med freestyle, så det er der du må hen, hvis nu.

Jeg tog lidt gær, og rørte glat med honning. Tilsatte kærnemælk, salt og et bløb af den gode olivenolie med mandarin. Signe og Erik, der forhandler den skønne olie, har nu også en plads i Torvehallerne, og sælger hjertens gerne ud af alle deres lækkerier. For eksempel har deres pistaciecreme en særdeles høj uhm-faktor.

Herefter greb jeg bare ud efter alt det, der trængte til at komme videre i livet. Soltørrede tomater, der blev klippet i småstykker, mandler, som jeg hakkede groft. Og…, nå ikke mere!? Alt blev samlet sammen med den nødvendige mængde af Meyers stenformalede, derefter hævet og bagt på normal vis.

Lige nu sidder jeg, og nyder brødet belagt med god ost, sammen med en kop grøn te med ingefær, for der er da lige et lille comeback på forkølelsessiden, sådan med lidt blop i ørerne, og snot i forbindelseskanalen.

Men alligevel, byder jeg frosten mit varmeste, velkommen tilbage!