Himmel, se Havet!

Ny steg på bordet

Skrevet onsdag 25. december 2013 klokken 16:01 · Jul, Køkkenskriverier

IMG_0715

Vi har talt om det rigtig mange gange. At vi havde lyst til noget andet end gris og and. I år tog jeg skridtet videre, og omsatte snak til handel med den lokale slagter.

Kalvesteg! Med bacon!

Senere fandt jeg ud af, at der allerede er et navn for sådan en steg. Bostonsteg. Vores gode julesteg. Braiseret i den sorte gryde med vermouth og fond. Tilsat masser af timian samt gode rødder og roer.

Efterfølgende besluttede jeg mig for, at forberede et stort fad  med ovnstegte kartofler vendt i god olivenolie, og drysset tæt med urtesalt.

IMG_0701Inden stegen for alvor skulle i spil, havde jeg god tid, fred og ro til at hygge mig med nogle andre af julemiddagens bestanddele.

Velvidende at nogle ville blive ganske forskrækkede ved tanken om en salatdressing rørt af mayonaise og flødeskum, gjorde jeg det nu alligevel, og resultatet blev den mest vidunderligt lette, og luftige waldorffsalat. Og det på trods af, at den var tynget godt ned med bladselleri i tynde skiver, små blå druer i kvarte, valnødder, og et cox i tynde, tynde skiver.

Forleden kogte jeg årets rødkål, og den blev interessant, og lækker. Jeg valgte at koge den med syltede amarenakirsebær, som jeg blendede, tilsatte også siruppen, som førnævnte bær havde svømmet lykkelige rundt i, og kirsebæreddike fra Nordhavnen. Jo, jo, god nok, og nu klar til at glæde en frikadelle eller to senere på sæsonen.

Men, rødkål blev ikke ubetinget bandlyst til festen. Jeg lavede en meget simpel salat af fintsnittet rødkål, endnu et cox i tynde flager, blodappelsiner i både, og hakkede mandler. Slutteligt vendt i en dressing af olivenolie, granatæbleeddike, saft fra appelsinerne, og det endelige drys af salt og peber.

IMG_0702Det blev simpelhen en af de bedste middage, jeg har lavet. Totalt uden stress. Ingen fedt, og andet snask, men nemt, let og luftigt.

Ganske udenfor tradition, hvilket man til gengæld ikke kan sige om desserten, som var den gode gamle rialamande.

Og dog, for mandlen var en valnød, og der var ingen rest til at slå hul på juledagen med. I øvrigt fandt, og vandt jeg valnødden, og Bjørnen har allerede bestilt de biografbilletter, som taberen i følge reglerne skal betale.

→ Endnu ingen kommentarer

Bagud og foran

Skrevet mandag 23. december 2013 klokken 21:28 · Jul, Køkkenskriverier

IMG_0677Lillejul. Kom an, også selvom det hele ikke gik op i noget højere, og i enheder. Vi er før faldet ned, dog ikke fra skamler. Vi har før lænet os. Op ad ustabile døre.

Men, nu er vi åbenbart ovenpå. Igen. Atter. Engang.

Lillejul, vi giver baghjul til forne tider, og er på forkant med både risalamande, guf og kager, steg og andet tilbehør. Ikke alt helt hjemmelavet, men så julet som det kan blive i et hjem med solhverv.

Til fryseren har jeg lavet en grydefuld ‘Morfars’, krydret med stødt nellike. Det bedste, nu vi går ind i midvinteren.

Jeg har også lavet en røvfuld frikadeller, krydret med allehånde, sennep og noget andet, jeg har glemt i farten. Men, de smager godt. Rigtig godt.

Fanget udenfor lands lov og ret, nåede jeg tilmed en grydefuld af karry, kylling, chili, æble, og whatever, der var tilgængeligt. Hot & godt.

Alt sammen nu på frys, til fryd og glæde en anden dag.

IMG_0685

 

→ Endnu ingen kommentarer

Julegrød i ovn

Skrevet mandag 23. december 2013 klokken 17:08 · Jul

IMG_0672I efterhånden mange år, har jeg tyet til Meyers juleopskrifter, når grøden skulle koges. Og, grød i ovn er, og bliver en megastor lettelse.

Men, jeg kan aldrig huske målene, og da jeg ville friske hukommelsen op,  faldt jeg i læsning af flere lange palavere omkring grød i ovn. Bagefter gik jeg ud, og lavede noget på slump, for jeg var stadig målløs, og gad ikke vade tilbage for at tjekke.

Resultatet var fabelagtigt. Det blev den bedste risengrød, jeg nogensinde har lavet! Det er sandt. Og, nu skriver jeg det ned, så det er nemt at grave frem igen.

Jeg satte min trofaste rustfri stålgryde på blusset og hældte 250 ml koldt vand i. Jeg målte den samme mængde ris op, altså 250 ml, som jeg smed i gryden, da vandet kogte. Salt, lidt mere end et fingernip, og en spiseskefuld rørsukker. Tilsatte økologisk sødmælk i småslurke, mens jeg så godt som samtidig trak kornene ud af en fed stang vanille, jeg derefter rørte ud i blandingen.

Ovnen blev sat på 100-110 grader, og da det hele var opkogt, og duftede mildt og blidt, blev gryden med låg sat ind i den nu varme ovn. Hvert tyvende minut rørte jeg i gryden, og efter to-tre tjek var grøden så klar, som jeg ville have den. Vi spiste den med kanelsukker og smørklat, som et passende festmåltid den aften, da det hele vendte sig mod lysere tider.

Nu er en ny portion i ovnen, og jeg håber den bliver ligeså fabelagtig, for den skal bruges til den traditionelle risalamande, der skal efterfølge vores utraditionelle kalvesteg, som vi i år har valgt at fejre jul med, i stedet for den sædvanlige tur med gris og and.

Og, når jeg glemmer at få skubbet stolen ind under bordet, når jeg lige går ud i køkkenet, ja, så er den da taget, når jeg vender tilbage. Sådan er der så meget, og helt nye tider her i huset.

IMG_0673

→ 5 kommentarer

Julefrokosten der blev væk

Skrevet mandag 2. december 2013 klokken 20:38 · Køkkenskriverier

IMG_0487Jeg skulle have inviteret til lækker julefrokost. Men, desværre forsvandt oplægget undervejs. Precious Nyx tog sin afsked, jeg selv blev modtagelig af sorg over the departure, og reagerede derefter med krads i hals og smerter på gigtudsatte steder.

I stedet småspiste familien henover dagene, og prøvede at glemme undervejs.

Undskyld mig, leverpostejen faldt ikke i vores smag, men pølserne af forskellige slags var rigtig gode. Vi har nydt dem som brunch med æg og ketchup, og en anden dag, en anden slags, som italiensk svensk pølseret. Guddommeligt.

Sildene står på spring til servering på fedtet brød med løgring. I weekenden. Jeg glæder mig allerede. Måske med en lille snaps på siden.

Under alt det her hurlumhej, faldt vi over 5 liter iste, spundet over citrusfrugt og hyldeblomster. Damn, det var bra! Både med, og uden, og on, and off the rocks.

Sild i weekenden. Resten af en oprindelig julefrokost. Og, måske med en ny kat på sidelinien. Hvem ved?

→ 2 kommentarer

Blot en kat

Skrevet onsdag 20. november 2013 klokken 20:48 · Katten., Nuet

Nysgerrig NyxNyx, var et lys i vores daværende mørke. Fra begyndelsen. Begyndelsen endte i går. Blot en kat, men vores. I lys, lyst, og blotlagt nød!

→ 7 kommentarer

Holms for hulan

Skrevet lørdag 16. november 2013 klokken 19:46 · Køkkenskriverier, Weekendsysler

IMG_0111Forberedelse til coleslaw, set igennem et cocktailglas med negroni. Det er lørdag, så det er tilladt. At drikke cocktails, og lave mad samtidigt. Og, klokken er forøvrigt langt forbi 17.00, the cocktailhour for alle.

I fryseren lå en portion pulled pork, og i fingrene lå en stor portion coleslaw, som nu trækker sig sammen i køleskabet. Når den ikke at toppe i dag, kan den bruges i anden sammehæng i løbet af de næste par dage.

MEN,  jeg er virkelig skuffet over en chokoladesandkage indkøbt hos Holms på Christianshavn. Tørt smuldereværk, uf! Og, desværre har jeg prøvet et før!

Jeg havde sent fri fredag, og var mærket af halsonde, hoste, og forkølelse, desuden nogle venstre-knæsorienterede mus, der pludselig valgte, at gøre vildt meget opmærksom på sig selv, og havde det ikke forholdt sig således, ville jeg have stået hos Holms og brokket mig, meget tæt derefter! Jeg spurgte ved købet meget specifikt, om den var saftig og lækker, og ja, var svaret. Men, Holms, desværre, her holdt den igen ikke!

Just nu sendes vidunderlige duftnoter ud i æteren, og alle, selv katten, ser frem til pulled pork fra fryser, opvarmet i ovn, og derefter serveret i bolle med blid coleslaw, der tilsat Danas vidunderlige eddike med æble og lavendel, gør det hele så andeledes, og skønt.

→ 1 kommentar

Flere ting på en gang

Skrevet lørdag 9. november 2013 klokken 20:54 · Øjeblikke.

IMG_0026Jeg stod så der. På drømmenes ø, den eneste over dem alle. Bornholm.

Jeg stod der, med den ene støvlebeklædte fod fastlåst på granit, og den anden i luften lige bag. Lidt usikker på, om den nu også var her? Det var den, og den anden med.

Stående på granit med udsigt til Hammershus, og blikket fastlåst i et historisk øjeblik.

→ Endnu ingen kommentarer

Fingres fine fornemmelse for fortid

Skrevet tirsdag 5. november 2013 klokken 18:07 · Nuet, Tanker om ting og tilstande.

IMG_0008Jo, det er voldsomt irriterende, at cykle tungen ud af halsen, for at nå frem til det tidspunkt, man havde fået forståelsen af, var det helt rigtige tidspunkt. For derefter at kunne konstatere, at alle er gået ned på frokostniveauet.

Så kunne jeg enten sidde mindst en halv time, og lege med mobiltelefon, eller gå en tur i nærmiljøet. Jeg gik en tur.

Ind af døre, og ud igen. Et par gange. Et sted gik jeg endda ind, og ud flere gange, fordi jeg hele tiden fik øje på noget nyt, der måtte nærlæses inde i butikken. Og i denne butik stod den røde sofa. Sådan en ikke særlig langstrakt, buet, køn, lille sag. Lidt luvslidt hist og pist. For luvslidt til at jeg ville frikøbe den fra opholdet i butikken, uanset prisen. Men sådan har jeg det med meget fra dengang. Been ther, done that!

Men, selve møbelbetrækket lokkede mig. Til at lade fingerspidserne kærtegnende berøre fortiden.

I fortiden var møbelbetrækket ikke rødt, men mørkegrønt, det var ikke kantsømmet fast på en sofa, men på en lænestol, som mine forældre sikkert, senere i tilværelsen, med glæde lod bære bort, for at lade det næste årtis møbler, tæpper og gardiner udfolde sig inden for stuen fire vægge, dér bag dobbeltdøren, og de hvide, gennemskuelige gardiner. Mit barndomshjem.

Fingerspidserne teede sig helt vildt ved genkendelsen. Fornemmelsen af trygheden, der trods af den noget kradsende overflade, fandtes inde i stolens hjerte. Sædets hulning, de lakerede armlæn i mørkt træ, der næsten uhindret var blanke, fine og glatte, på enkelte steder nær, hvor træet fremstod matslidt, og træt. Som den pletvise træthed viste sig i luven på den røde sofa.

Der er gået mangen en sofa gennem systemet siden. Både barndomshjemme, og i de hjem, jeg ellers har beboet. Større og større, blødere og blødere, og alle i mere, eller mindre afdæmpede farver.

→ Endnu ingen kommentarer

Sult lærer brødflov kvinde at google

Skrevet lørdag 2. november 2013 klokken 18:01 · Køkkenskriverier

P1230589Andendagen i november har tydeligvis ikke tænkt sig at give andet end gråt og vådt fra sig. Når man så, som jeg, bliver så weekend-afslappet, at køkkenskabene, på trods af lønningsdag forleden, ikke bliver fyldt op med nye forsyninger, ja, så må kreativiteten i sving, når man bliver brødflov midt i det hele.

Jeg kunne have tøflet ud i køkkenet, og rørt noget sammen i en skål, men jeg valgte at lure lidt på nettet, inden jeg hev mig op af sofaens lune, labre tryghed, og fandt da også på søgninger som f. eks. ‘hurtigt brød’, en del opskrifter på nogle af verdens nemmeste brød.

Endda også nogle, der ikke skulle hæve i rigtig mange timer. Faktisk skulle de slet ikke hæve. Kan man mon fremtrylle et brugbart brød efter den metode, måtte man spørge sig selv.

Ja, det kunne man, men indrømmet, meget afhænger af, at man får nogle fornuftige ingredienser i røreskålen. Og, det har jeg jo heldigvis, selvom vandstanden er lav. Godt mel, to slags blandet sammen, øko gær, olivenolie med mynte, en rest sesamfrø, honning fra egen by, flagesalt, og vand fra hanen. Frem med æltemaskinen, og derefter står man med en dej, der dufter helt vidunderlig af sommer, som man kan finde den i landene mod syd.

Den lille bagepapirsklædte bradepande blev fyldt op med dejen, der blidt blev smurt med fløde, og endeligt puttet i den kolde ovn. Sejlet blev sat med varmluft, og kursen mod 200 grader i ca 35 minutter.

Det var sgu et smukt brød, der blev hevet ud af ovnen. Mildt, blødt, blidt, og så velsmagende, at vi aldrig nåede så meget som i nærheden af at få sat os ned med frisklavet, dampende te, og sidetallerkener.

Nej da, vi guffede lystigt i os, mens vi hang ud ved køkkenbordet, og det højner faktisk ind imellem både velbehaget, og velsmagen. God ost, og lækker marmelade pålagt de skønne skiver, og november kan bare føre sig frem i endnu mørkere grå nuancer, og mere regn.

P1230583

 

→ Endnu ingen kommentarer

Overlevelse i stakkevis

Skrevet lørdag 2. november 2013 klokken 11:05 · Køkkenskriverier, Weekendsysler

P1230575Den grålige, våde andendag virker som om, den ingen ende vil tage, selvom morgenen endnu kun lige er begyndt.

Bilerne kører våde, hørbare spor i regnen, der rammer gaderne, Zebrabjerget, og de lysende opadstræbende milepæle, hvor Frank atter er kommet op, og hænge, efter han forleden under orkanen, ellers rendte af Pladsen. Her bor vi.

Næ du, her bor jeg, med en kat, der plager, og en bjørn, der hoster. Forkælelsen må vist hellere trylles ud af det halvtomme køleskabs dybder. Og, netop dybt inde finder jeg det sidste æg, men ingen mælk. Kun fløden, der trods alt vejer for tungt i denne sammenhæng. Men, forleden var jeg hjælpeløs og uforberedt, da Mathilde pludselig lokkede, og nu bliver den halvtomme fornøjelse redningen. Kakaomælkspandekager med kardemomme, og mandarinolie.

Nysselige novembersole sætter aftryk på forsiden af pandekagerne, fordi jeg rytmisk banker på kanten af den glohede pande, når dejen er hældt på. Det går der så lige lidt sport i.

Glemt bliver det grå, og våde, da jeg skruer låget af hindbærmarmeladen, som slipper sommer, og sol ud i rummet, og uvilkårligt slikker jeg skeen ren, inden den bliver smidt til senere opvask.

Jo tak, livet i november kan leves, selvom det nogen gange virker som, det skal overleves.

P1230574

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...

→ Endnu ingen kommentarer

Jimmy