
Tit har jeg kigget ud, og tænkt på, at nu burde jeg tage et billede. Af et eller andet, der taler smukt til mig. Men. Lang pause i den del af livet. Bloggen ligger øde hen, og kun de der er med på FB og WF ved, at jeg stadig er derude, og derinde, hvor jeg nu engang har bolig.
Men her. Nej. Intet. Rungende stilhed, kun afbrudt en en enkelt begivenhed, jeg ikke kan, og ikke vil udelukke. Imellemtiden er den treogtyveårige gået i lære som cykelsmed, og fred er med det. Hvilket han efterhånden har fortjent mange gange.
Og det med fred, gælder også mig, så det med freden er med os, er nok også grunden til tavsheden herinde. Og det er jo en slags guld, at være tavs og tænke. Over ting og sager. I fred for sabelkatte og andre skideirriterende væsner. Jo, det er bestemt guld værd, og en del af belønningen kunne måske være, at talen igen vil flyde som sølvstrømme gennem tasterne, og lande her.
Vi får se.
Tilsidst en tak til jer der læser, og har læst, hvis der ellers er nogen tilbage derude? Men tak, alligevel. Bloggen ♥ fylder 5 år i dag, og måske er det skrivelysten, den pakker ud af det knitrende gavepapir.
Vi får se.

Mit hjerteguld. Treogtyve af alder, fireogtyve af karat. Og gode kort på hånden har han også fået. Tillykke
Ind i mellem tror jeg, at jeg aldrig bliver færdig, for så pludseligt, at kunne føje nye uldne lækkerier til de færdige projekters arkiv.
Ud må det, ud. Helligetrekongers. Nytår. Jul. Ud må det. Ud med det.
Når man har ligget på langs, i skiftevis seng, og sofa, i tre dage, og selvom man egentlig ikke er helt på toppen, hvorfra alt som bekendt går nedad igen, og her taler vi om forkølelse og andet ubehageligt fra den skuffe, er det rart af slutte eftermiddagen med at få øje på den kønneste julekugle af dem alle.
Ved åbningen af decembers første låge afsløres en glødende himmel, der bruger 10 minutter af mit liv på at måbe. Så smukt, så rørende, for jeg er rørstrømsk af en eller anden indtil videre ukendt årsag.
Jeg er for sej! Når jeg selv skal sige det. Det skal jeg vist, for alle andre sover. For hyggens skyld gentager jeg mig selv. Jeg er for sej!
















