Himmel, se Havet!

Mudrede poter

Skrevet tirsdag 9. marts 2010 klokken 18:10 · Aftenstund, Ve og vel

Man kan gå på solskin, og svæve på lyserøde skyer. Man kan også gå i tilpas underspillet tilfredshed og bare nyde tilværelsen. Til tider sopper man, som jeg har gjort det de sidste par dage, rundt i en klæbrig mudret masse, der suger fødderne til sig, og forhindrer himmelspring af større betydning.

Tilværelsen knirker, og hviner som en konstellation, der mangler olie, og i øvrigt også er skruet forkert sammen. Jeg selv hyler som en ensom, ulykkelig ulv mod månen, og ønsker brændende at finde det sted på jorden, hvor det er tilladt træerne at vokse helt ind i himlen. Bare en lille smule.

Come nu on, lad os sætte os og give peace a chance!

→ Endnu ingen kommentarer

Så du røgen

Skrevet søndag 7. marts 2010 klokken 22:01 · Aftenstund

Hov! Hvor blev den af, weekenden? Det gik sandelig hurtigt. Nu sidder jeg her med op til flere hængepartier og en ny uge foran mig, hvor der allerede er plottet ting ind på kalenderbladene.

Fik jeg overhovedet noget ud af den? Weekenden.

Det gjorde jeg da. Jeg er både blevet svigtet af skatten, været i biffen, brugt penge og været ude og spise. Jeg har også fundet drømmen af en afløser, der skal tage over efter den gamle mus, der forlængst har mistet grebet.

I det hele taget har jeg tilbragt en rigtig dejlig weekend, hvor Bjørnen stillede op til både biograftur på en lørdag, og shoppetur med burgere på en søndag. Motion har vi også fået, idet vi gik hjem fra både det ene om lørdagen, og det andet om søndagen. Og så kan man da ikke forlange mere, vel?

→ 2 kommentarer

Svigtet

Skrevet lørdag 6. marts 2010 klokken 09:42 · Morgenstund, Weekendsysler

Et bånd af smeltet sølv snor sig gennem den fredede græsplæne, der for tiden minder om vintergrønne, druknede mus. Jeg står for åbent vindue, og ser ud i verden. Armene skutter sig i den kolde morgenluft, mens jeg nyder solen, der varmer mit ansigt.

Jeg er godt nok kommet bagud med torsdagsrengøringen, og jeg tror, at vi kalder dagen søndag, inden den sag kommer helt ud af verden. Skattefar brændte mig nemlig af i går, så i dag kaster jeg mig i armene på Johnny Depp i stedet for. Han er også pænere, og langt bedre underholdning, når nu Skattefar pludselig tager sig så dyrt betalt.

→ 7 kommentarer

Bakspejling af en fredag

Skrevet fredag 5. marts 2010 klokken 18:15 · Aftenstund, Ve og vel, Weekendsysler

En ny post er blevet min, og jeg skal bevæge mig ind i et nyt område. Jeg er ikke så meget til politik og sådan, men i dag var jeg til mit første møde, og opdagede, at jeg vist alligevel er til politik og sådan. Det her, tror jeg, kan gå hen og blive rigtig sjovt i længden.

Resten af dagen har været fuld af sol, og jeg har er imponeret over, hvor meget energi, der kan ligge i et pandehår. Jeg føler mig helt spritny, og har fået tilført masser af energi fra hidtil ukendte reserver. Selvfølgelig ved jeg da godt, at det ikke kun skyldes det nye pandehår og de plukkede bryn, men at det også har noget at gøre med, at überlægen har en modspiller i den gode læge. Samt at solen skinner, og vi tramper utålmodige og kåde mod foråret. Og, at jeg river i nogle interessante ting både herhjemme, og på jobbet.

Hedder det mon anerkendelse?

Dagen i dag er også Skattefars, og jeg håber, der ligger lidt på plussiden til mig. Bjørnen er blevet gavmildt overøst, mens jeg stadig ikke har tjekket. Jeg må snart se at få kigget efter, for jeg kom vist til at lave en aftale om synsprøve hos en lokal optiker. Brillerne er fundet. Fede Clark Kent’er, og et par solbriller, der får mig til at føle mig som en Bette Davis-diva. Det skal nok blive godt.

Sluttelig skyder vi weekenden i gang. Bjørnen henter sushi, mens jeg forsøger at generobre min retmæssige plads på toppen af listen i Bejeweled Blitz på FB, hvor jeg midlertidigt er blevet slået af pinden af både Bjørnen og Andrea. De er nogle finker, er de! Begge to! Uf!

Rigtig glædelig fredagsaften.

→ 8 kommentarer

Dr. House

Skrevet torsdag 4. marts 2010 klokken 16:38 · Ve og vel

Jeg vil ikke gå så meget i dybden med dagens hospitalsbesøg, bare fortælle at hr. überlægen, og jeg ikke kommunikerer på samme frekvens.

Efter en meget lang ventetid i de kedelige minders venteværelse var jeg sprød, så da überlægen begyndte at kløve ord, og vi nærmede os noget, der meget nemt kunne forveksles med mundhuggeri, kunne jeg mærke tårerne presse på. Vi endte i en slags kompromis og en ny tid. Han fik ret, jeg fik fred samt fjorten medicinfri dage, som måske kan vise, om jeg alligevel har ret.

På vej ud gennem den velkendte svingdør opdagede jeg, at den nye tid passede rigtig dårlig i forhold til en anden aftale, så jeg bed tænderne sammen, og vendte om igen. Sekretæren var ladt alene tilbage, überlægen var gået, så vi udbedrede skaderne, og  pludselig blev det hele for meget, og sluserne løb over. Hun syntes, det var menneskeligt, jeg mente, det var ubelejligt, men hvad, tårer tørrer, og tabte ansigter kan samles op igen.

Tilbage i egen bydel opdagede jeg et skilt i vinduet hos en lokal frisør. Vi har tider i dag, stod der, og lidt efter sad jeg med vådt hår, og ventede på selvforkælelse og trøst. En times tid senere havde jeg fået studset håret i en ny frisure med pandehår, farvet vipper og bryn, der også blev plukket ned til nydelige buer.

I egen gård faldt jeg over foråret.

→ 8 kommentarer

På et tidspunkt

Skrevet onsdag 3. marts 2010 klokken 18:21 · Aftenstund, Arbejde, Ve og vel

På et tidspunkt står jeg op, og tager et langt bad. På et tidspunkt lukker jeg dampen ud, og mærker den friske martsluft, der trods strålende sol stadig har spidse tænder. På et tidspunkt venter jeg på grønt, og mærker at solen er varm.

På et tidspunkt opdager jeg, at noget er radikalt anderledes, og jeg har fået troen tilbage.

På et tidspunkt får jeg så meget fra hånden, at selv kontrolbamsen slækker på kravene. På et tidspunkt går det op for mig, at jeg glæder mig til et kommende kursus, mens jeg står med et blankt glas i hånden, og tapper koldt vand fra hanen. På et tidspunkt holder jeg op med at bekymre mig, og får fyraften, inden solen forsvinder.

På et tidspunkt interviewer jeg mig selv, og spørger, hvornår jeg er lykkelig? Fri? Glad? Og jeg svarer igen med at fotografere sneen, isen, den blå himmel og grønt græs i lyset fra den sidste rest martssol, der forsvinder bag hotellet. Mens jeg smiler stort, og overbærende.

På et tidspunkt glæder jeg mig over, at mit hår er blankt og meget glat, fordi balsamen fik lov til at virke i længere tid, og samtidigt går det op for mig, at min næse ikke længere gør ondt.

Er det mon ikke nu, det vender?

→ 4 kommentarer

Lørdag med luksus

Skrevet mandag 1. marts 2010 klokken 19:18 · Ud og se og hjem igen.

Den nys overståede weekend indeholdt også en lørdag, som jeg tilbragte i usammenligneligt godt selskab. Andrea og jeg var først på luksusmesse i TAP 1, bagefter på Carlsbergs besøgscenter, hvor vi fik set en masse forskellige øl, en flok statelige bryggerheste, og fik hilst på jordens dejligste staldkat ved navn Ludvig. 

Bagefter fik vi smag for sagen i Husbryggeriet Jacobsen. Og efter en Jacobsen Saaz Blonde og en god gammeldags FF’er, opdagede vi, at vi også var blevet klogere, idet vi kunne konstatere, at det er muligt at lave øl med høj alkoholprocent, uden at det behøver at blive sødt.

Derefter var vi klar til at tumle en tur ned ad Gammel Kongevej med enkelte stop hist og pist. Det blev til en sildeanretning på Kong Gulerod, lidt økoshopping hos Egefeld, og dyb, dyb skuffelse da vi endelig nåede frem til Zum, og opdagede, at der var totalt lukket og slukket. Sådan for alvor med brædder for alle vinduerne.

Det kan de bare ikke mene!

Slukørede satte vi os tilrette på Brew Pub, hvor vi efter bestilling af både sodavand og pale ale, nærmest sad og spyttede i øllet, for det smagte godt nok mærkeligt. Sådan lidt hengemt og selvdødt. Noget måtte gøres, for enden på en god og fornøjelig dag skal altså ikke skylles ned med dårligt øl. Folket bag baren kunne vi ikke klandre for at vi ikke kunne lide øllet, men man bød uopfordret ind med en bytter, og således fik vi alligevel sat behørigt punktum for en dejlig dag, sådan helt uden beregning.

→ 1 kommentar

Kom ud af hiet og smid pelsen

Skrevet søndag 28. februar 2010 klokken 19:29 · Ve og vel

Lad mig sige det som det er. Min søndag stinker. Fysikken driller, og modarbejder det gode humør og æder det overskud der skal til at gøre andet end at ligge med fjernkontrollen indenfor rækkevidde, og zappe rundt i ærtesuppen af underlødige tv-programmer. Jeg ville pilles af de dårlige stoffer, vil jeg, for efter en måneds tid har jeg stadig ikke opdaget, hvad gavn de gør.

Hvis sådan en møgdag opfølges af en bedre, bør dagen i morgen blive uovertruffen. Men, mindre kan altså gøre det, bare en smule fred i de sprækkede poter og blodsprængte slimhinder vil gøre mig tilfreds.

I morgen skifter vi måned, og jeg håber på, at foråret gavmildt vil kaste flere favnfulde gule unger af sig. Og mens jeg ligger her, og pjasker selvmedlidende rundt i ærtesuppen, får jeg, ligesom de brune bjørne, lyst til at tumle ud af hiet, vælte søvndrukken rundt, og gabe så inderligt, at hårene rejser sig. Jeg vil også kaste den gamle pels fra mig, og ivrigt grave sprødheden frem af sneen, og knase mig igennem bunker af saftspændte spæde skud fulde af overskud og fornyede kræfter.

Måske skulle jeg bare bestille en ekstra kasse til på torsdag?

→ 2 kommentarer

Solstrejf på kanten af et stillads

Skrevet lørdag 27. februar 2010 klokken 09:21 · Morgenstund, årstider

I et hjem der emmer af dyb søvn, tøfler jeg rundt, og ser mig omkring. Stilladset ligger næsten stille hen, gungrer kun sjældent, og ser i det hele taget lidt usselt ud med sit lag af vådt støv og kedsomhed.

Alligevel er det stilladset, der lukker foråret ind på denne stille morgen. Et solstrejf i en dråbe, der flytter sig til den næste alt efter, hvordan jeg ser på det.

Dagens fastende halve time er slut, og jeg kaster ny kaffe i apparatet.

→ 4 kommentarer

Halvetellerandet

Skrevet fredag 26. februar 2010 klokken 17:28 · Arbejde, Indkøb, Nuet, årstider

Hvad?! En tyrkerdue allerede ude og trutte sammen med de andre fugle, der bare ikke længere kan holde næbbene flettede. Og morgenen var smuk, og tidlig. Sammensat af friskkværnet kaffe og lunt nybagt brød serveret på et morgenbord badet i lyset fra det spædeste forår.

Og ikke nok med at dagen var tidlig, den kunne også afspadseres med to timer, der blev brugt på en cykeltur over broen efter kaffe til apparatet, der var ved at løbe tør i skabet. Jeg så på uret, den var blevet halv ét, og jeg tømte Grisan i en brun papirspose. Firehundrede, tænkte jeg, der er nok firhundrede. Og da jeg så på uret igen, var klokken blevet halv to.

Tredje gang jeg så på uret, var klokken blevet halv fire, og jeg havde drønet hytten her over med støvsuger, skrubbe og støvklud. Bjørnen var også kommet hjem, og vi vendte blikket mod bankens tælleapparat, og fik femhundredetreogtyve ud på en bon, der kunne omsættes til gangbare mønter og sedler ved kasse to.

For tohundrede kroner købte jeg perlehyacinter og vibeæg i forårsgrønne skjulere, stribede, skønne roser i flotte farver. Jeg donerede tohundrede kroner til den fattige studerende, så han kan købe sin egen form for forår. Resten gemmer jeg til noget andet godt. På et andet tidspunkt. Fristelser er der nok af.

Om lidt når jeg ser på uret, er den blevet halv seks, og weekenden er begyndt. Sådan er det bare, og godt det samme.

Related Posts with Thumbnails

→ 2 kommentarer

Jimmy