Det har været grimt på det sidste. Sådan rent fysisk. Når det er grimt på den måde, bliver det også lidt kedeligt rent psykisk. Sådan er det for mig, et liv, levet og stadig i live. Trods alle smerter, sprækker og andet grumt. Mit liv.
Netop, mit liv!
Smertende, oprørsk og senere grædende, dernæst oprejsende. Med næsen begravet i bløde nakker. Med pande mod pande. I stedet.
Samtidig lærer jeg noget nyt, og glemmer til gengæld noget, som jeg førhen havde lært. Endda udenad. Af nogen og af mig selv
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.