Man kan gå på solskin, og svæve på lyserøde skyer. Man kan også gå i tilpas underspillet tilfredshed og bare nyde tilværelsen. Til tider sopper man, som jeg har gjort det de sidste par dage, rundt i en klæbrig mudret masse, der suger fødderne til sig, og forhindrer himmelspring af større betydning. Tilværelsen knirker, og hviner som […]

[Læs resten af indlægget →]