Jeg kunne desværre ikke nå at invitere til pølseparty, men alligevel blev vi flere om udtalelserne om de pølser, olier og chiliprodukter, jeg på opfordring valgte at prøvesmage.

Noget nærmere følger om chiliprodukterne, som eftersigende giver den eftertragtede sved på panden, men også kan svare igen dagen derpå. Om der er tale om den i chilikredse nok så berømte ‘Ring of Fire’ har jeg endnu ikke fået klart svar på! Jeg mangler selv at sætte skeen i en chilimarmelade med citron, der ser yderst delikat ud, men jeg skal lige finde den rette ost, og det rette øjeblik.

Pølserne, derimod, har vi prøvesmagt. Tre dage i træk. Og det holdt. Både pølserne og os. Det var ikke gået, hvis ikke smagen havde været i orden. Nok har jeg haft en travl periode, men ikke værre end at opfindsomheden kunne have været mere varieret.

Først udkast var medister med ramsløg og kantarel serveret med sommerlig kartoffelsalat rørt med urter og salat fra eget bed. Dertil vores for tiden foretrukne ketchup. Lækkert.

Andet udspil blev en omgang svensk pølseret. Prøvepølserne var varianten med paprika og ost. Det var svært meget i orden. Nye kartofler, hakkede hvide løg, tomatpuré, lidt af den gode piskefløde, og mængder af friskklippet purløg.

Tredje gang var det Bjørnen, der rundhåndet dryssede skiver af brunchpølser udover den pizza han var mester for. Tomatsmurt bund, champignon, mozzarella, urter og pølseskiver. En gang til, lækkert.

Olierne, står i skabet og venter på deres tur, men det må jeg vende tilbage til.