Nogen gange kan det være en fordel, at en vaskemaskine går i stykker på et uheldigt tidspunkt. For mig betød det, at der pludselig var nogle økonomiske elementer, jeg begyndte at anskue fra helt nye vinkler. Og så endda under en meget stor finanskrise.

Men sådan var det.

Under omlægningen fandt jeg overskud til at stege, koge og brase til fryseren, og ud over rødkål, frikadeller, kødsovs, og Karolines gode gamle enebærgryde, fandt jeg mere overskud, og vendte atter snuden mod slagteren for at købe en portion kyllingefilet.

Det havde hun ikke før mandag, men nu stod jeg jo der med overskuddet på en lørdag, så noget andet måtte findes på. Slagteren havde en hane, som blev befriet for bryststykkerne, som jeg kunne bruge til et andet måltid, og resten røg hjem i gryden sammen med nogle forhåndenværende urter, og grove grøntsager.

Timian, rosmarin, gulerødder, ups…ikke flere pastinakker, ej heller persillerødder! Rødbeder? Nej, duer ikke her. Jordskokker? Nej, heller ikke, hm, på den anden side…og hvor er jeg glad for, at jeg lod fire små knolde skåret i kvarte ryge med i gryden.

Det endte med den lækreste fond til en indisk kyllingegryde, jeg lige fandt på, fordi jeg også var udgået for karry, så der blev festet med paprika og garam masala i stedet. Sammen med gulerødder i tynde mønter og fintstrimlet snackpeber af den røde slags. Og hvidløg.

I går møntede jeg to porrer, og ternede en flok bagekartofler. Strimlede noget bacon, som jeg lige svitsede grøntsagerne i. Og hvidløg. På med hanefonden. Koge, koge, blende, blende, og så blev der serveret store varme skålfulde af den bedste kartoffelsuppe, jeg længe har lavet. Med godt brød til.

I dag har jeg været i fagforeningen til møde i mange timer, og kom hjem, lidt træt, lidt bimset i hovedet, og sulten. Og, heldigvis var der en pæn skålfuld suppe tilbage fra i går, og en lige tilpas mængde af den gode brød.

Så nu vil jeg sætte mig ved bordet og nyde en god gang andendagssuppe, nu i rollen som frokost.

For filan, den er god!