Jeg har have-abstinenser. Jeg har ligget underdrejet på gyngende grund. Svimmel og søsyg. Nu er det ovre. Heldigvis, for denne omgang var langstrakt og ubehagelig.

Lykken er ny løn i posen, tidlig fri og gensyn med haven efter den ufrivillige pause på hele to dage! Og haven er vokset. Og det nye indianertelt, jeg måtte konstruere i lørdags, fungerer helt efter hensigten. Upåklageligt.

Mange af de nysåede ting titter allerede frem og kong Edward har brudt jordskorpen med masser af mørkegrønne småblade. Bønnerne i vindueskarmen rør kraftigt på sig, så de bliver snarest smidt direkte i jorden på voksestedet. Gulerødderne får kaffegrums, og min nyeste skat bliver sat forsigtigt i bedet med krydderureter. Citronverbena, økologisk og yndig.

Tomaterne var tørstige, men alt i alt, blev det hele lige vandet igennem.Og så kunne jeg rigtig se fremskridtene. Og hvor er der dog pludselig meget at se frem til.

Nye konstruktioner er på tegnebordet, og så ankom dilemmaerne og valgene. Det blev lige for uoverskueligt, så jeg valgte at køre hjem, inden jeg besluttede mig endeligt.

Din baghave er flyttet ind i min lokale baghave, så jeg kunne både stille friske jordbær og ærter fra mig på køkkenbordet. Danske endda. Begge dele. Og så glæder jeg mig igen over alt det, jeg har at se frem til i den lille lånehave. Ja, jeg glæder mig sgu hele tiden over den have, altså!

Der skal bruges fuglenet til de kommende konstruktioner, og det kan jeg få i morgen, selvom det er helligdag. Og så fløj dilemmaet ud af vinduet, tværs over den nye vej, som de larmer med i øjeblikket.

Jeg fløj ned af bagtrappen, og hentede to ud af tre par nye briller, og en Bergs Bioboks til køkkenvinduet. Og frø til spiring. Jeg kiggede også på neglelak, for ni ud af ti negle er blevet pæne igen, men det blev ved kiggeriet, for farven var udsolgt. Jeg rodede mig ud i noget med nogle film, og endte hos den nye sushipusher, der bød på isvand og wasabinødder, mens jeg i venteposititur hang ud over et dameblad med fristelser i lange baner.

Nu sidder jeg her, og svinger pindene, mens jeg skriver lidt mellem bidderne. Det må man vist ikke, hvis fordøjelsen skal kunne fatte det, men lige nu gør jeg, som det passer mig. Lige nu er jeg nemlig lykkelig, tilfreds og glad. Og så har jeg ferie til og med pinsen. Sådan!