De har lukket min del af gaden. Vej og Park. Kommunen. Whatever. Når jeg sætter en fod udenfor gadedøren, risikerer jeg alligevel at blive kørt over af vildfarne cyklister, der i susende fart, på den forkerte side af de rød-hvide, haster mod karrierens cykelstativer.
Gaden er i opbrud. Nougatbrud i asfaltfarver. Vejbrud med vejbred, der lindrer en brændenældebrændt hånd i en snæver vending. Knækkede fliser, og hele stakke af kantsten, der formålsløse ligger hen uden afgrænsninger.
To dages møder nåede en endelig ende, og nu jeg vil gerne snart forholde mig til nogle børn. I mit fredeligere haveliv skal jeg snart på kursus. I grøntsager.
3 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.