Himmel, se Havet!

Månemaleri

lørdag 19. marts 2011klokken 19:53 · 5 kommentarer · Ve og vel

Uanset om man er påvirkelig eller ej, er månen nærværende. Meget nærværende, og tæt på. Jeg kan godt bruge ‘tæt på’ i dag, så selvom jeg ikke bliver trukket rundt  af den fulde kugle, betages jeg af synet, og jeg maler med kameraet, et uskarpt billede i mørke farver, så månen rigtig kan tage sig ud.

Aftenen har sat sig i hjertet. Det er ikke tungt. Det synker heller ikke ned i livet, eller sætter sig i halsen. Nej, det sidder hvor det skal, men er berørt af noget endnu udefineret. En fornemmelse, der ligner den, der indtræffer lige efter, at man bliver forskrækket, eller voldsomt overrasket og ubevidst ved, at om lidt dundrer hjertet. Vildt og hårdt, så blodet suser i ørerne. Men, det sker ikke, jeg er kun fanget i fornemmelsen. Fanget i det evige splitsekund lige før hjertet slår sig løs.

Måske deler jeg skæbne med Kaj, der fik en splint af troldspejlet i øjet, hos mig er det bare spidsen af en sabeltand, der nager i hjertet. Han blev ond og grum, hvad er jeg mon blevet?

Did you like this? Share it:

5 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy