Det blev en dejlig juleaften. Med flæskesteg, sovs og kartofler, både de hvide og de sukkerbrunede. Hjemmelavet rødkål. Risalamande med amarena kirsebær. Helt efter bogen, og Nanna Simonsen svigtede bestemt heller ikke i år.

Bordet var smukt i rødt og gyldent. Indbydende med røde juletallerkener, blanke glas og sølvbestik. Tændte lys i alle stager, og afdæmpet julemusik i baggrunden.

Bitternissen var taget i ed, men da flæskestegen ikke rigtig smagte, begyndte jeg at fatte mistanke. Forstærket af, at Bjørnen fandt alt i den skønneste smagsorden. Hmm!?

Vi lagde kortene på bordet, fyldte fadet med hjemmelavet guf, og med retfærdigt fordelt dessert jagtede vi en mandel, hvis præmie indtil videre ikke er fastlagt. Bjørnen fandt den første, men der er stadig en chance, for vi har to i spil.

Mistanken voksede med ruheden i halsen, og efterhånden som kortene blev spillet, voksede forkølelsen, og forklarede alt. Bitternissen havde slået til med en feberbåret julegave.

Og sådan forholder det sig stadig på den smukkeste julemorgen i mands minde, og for et øjeblik siden blev der endda også åbnet lidt op for solen.

Risalamanden venter i køleskabet. Det er jul!