Himmel, se Havet!

Stjernestund

torsdag 9. december 2010klokken 09:53 · 4 kommentarer · Blogleg, Jul

Tingene er nogen gange ret mærkelige. Eller forunderlige, er nok en mere passende betegnelse. Her går man i seng, med en torskedum ekstraudgift på Sneleoparda hængende over hovedet, og vågner op næste morgen med ellers uanet teknisk snilde!

Og midt i juletravlheden, som vi alle åbenbart skal være underlagt uanset, hvor stor juleaften man holder, skifter jeg pyntespor, og farve fra det traditionelle røde og gyldne, over til fyrigt pink og orange. Og med sabelkattene hængede i haserne, lukker jeg min overraskelse fra Den kreative Pakkekalender op, og åbenbarer en stjerne. En orange stjerne vel at mærke, mine damer og herrer! Hva’ba’! og amazing.

Og mens sneen daler ned lige så stille, sender jeg en glad takkehilsen til PynteMynthes Mor, og satser stort på en stjerneopsætning i weekenden.

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy