Lad os for guds skyld sige at glasset er halvt fyldt. Lad os pille kernerne ud af de søde druer, så vi ikke skal tage stilling til deres bitre smag.

Hvis en af os snubler i livet, og testes til bristepunktet, men ikke dør af det, løfter vi dem op med ordene, hvad der ikke slår dig ihjel, gør dig stærk!?

Vi danser lalleglade rundt på en evig solskinsdag, mens de fortabte skjuler deres ituslåede hjerter, hvis splinter lander som tårer på hovedpuder i meget mørke nattestunder. Ensomme, bange, forslåede og ladt i stikken.

Kom igen når du er positiv, smiler vi, og danser videre henover de lyse pasteller.

Siger du det igen, slår jeg dig. Hårdt! En hjertesplint har nemlig sat sig fast i mit øje, og jeg kan derfor se, at du vrøvler. Så vig bort, vals videre, skynd dig, inden jeg knuser den første druesten.

OPDATERING: Jeg har ændret den sidste del af teksten efter at have læst din kommentar Hanne, og tak, for den anvendelige kritik♡