Undskyld! Jeg ville have skrevet om fornøjelige barbesøg med venlig betjening, og supercocktails nydt i rigtig godt selskab. I stedet er jeg vippet ud over kanten, og sidder igen med ryggen op af kosteskabsdøren, og holder sabelkattene i skak. De knurrer og kradser. Lugter og piber.
Jeg græder mig ud af døren om morgenen, og snører hjertet sammen, inden jeg begiver mig ud og ind i det ukomfortable og utrygge. Om det er forståelsen, eller lige netop misforståelsen, der holder mig gående, aner jeg ikke. Jeg aner ikke rigtig andet, end at roen er der, hvor mine egne vægge står. Alt andet giver mig åndenød og hjertebanken.
Jeg genopstår snart. I Jylland.
11 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.