Her bagefter kan jeg se tilbage uden overraskelse og forventninger. Måske udviklede dagen sig sådan fordi, jeg var oppe i tide til at se snedækket skifte fra en svag orangerosa til en let isblå. Ved eftermiddagens slutning har den garanteret bolteret sig i den grålilla nuance, som jeg holder så meget af. Jeg glemte at se efter, for da det skete, var jeg optaget at noget  helt andet.

Gider du overhovedet høre mere om råkost? Ja, jeg spørger, fordi jeg var i plastikbøtten igen, da jeg skulle lave aftensmad. Jeg blendede en stor portion sammen med en lille karton tomat med hvidløg, som jeg havde stående i skuffen med dåser og deslige. Der stod også en dåse økologisk butterbeans. Resten af frikadellerne, bønnerne og den blendede grøntsagsblanding blev derefter lavet om til en lækker omgang Lady og Vagabonden, som blev serveret med pasta. Godtnok havde pastasovsen en lidt speciel farve på grund af rødebederne i råkosten, men smagen fejlede ikke noget.

Er det så slut med råkosten, spørger du måske? Njarh, ikke helt, der er lige nok tilbage til at vende på panden med lidt hakket hvidløg og olivenolie. Serveret på et ristet stykke rugbrød vil det gøre sig, som lørdagens morgenmåltid. Muligvis dækket med et spejlæg? Men så er bøtten også tom, det lover jeg.

Resten af aftenen nød jeg med lydene, der sneg sig ud i gangen fra Bjørnehulen, de korte kig i forbifarten ind til en sammerullet sort nattegudinde, der lå i dyb søvn på det knistrende nyredte sengetøj i mit soveværelse, mens jeg selv sad det meste af tiden i sofaen, hvor jeg nød hjerter af chokolade, der smeltede i munden i flere smagsvarianter. Jo, jeg sad der som så mange gør en fredag aften, og af alt i verden, så jeg også X-factor. Og guess what, jeg tror, at jeg bliver hængende, ihvertfald så længe Pernille Rosendahls Honey, Thomas er med i feltet.

Nå, men det var i går, i dag er det lørdag, og på min venstre side er der lige landet en kop kaffe.