Himmel, se Havet!

Lyserødt

tirsdag 19. januar 2010klokken 20:22 · 7 kommentarer · Blogleg, Tanker om ting og tilstande.

Det er ikke fordi, jeg er så specielt vild med lyserød, og det er heller ikke fordi, jeg ikke kan være taknemmelig uden at have en bog at nedfælde taknemmeligheden i. Men nu skal jeg til at kridte nogle nye baner op samt sætte mål og delmål i rækker, og så faldt jeg over denne irriterende lyserøde bog, da jeg snusede rundt hos boghandleren, og så tænkte jeg, pyt! Det hjalp også, at boghandleren ytrede, at det faktisk var en udemærket lille taknemmligheds-notes-dagbog, på trods af farven. Men hvad gør de eventuelle taknemmlige mænd?

Man kan være taknemmelig på mange måder, og der er store forskelle på, når  jeg er helt vildt dybt taknemmelig for at bo her i landet, når jeg ser nyhederne, og når  jeg er helt vildt taknemmelig for at min blog alligevel ikke var forsvundet ud i det ydre rum, efter jeg havde trykket ‘opgrader automatisk’, hvorefter den forsvandt i mange, meget lange minutter.

Jeg er taknemmelig for en samtale, jeg havde i dag, der omhandlede mit arbejde. Og meget glad.

Selvfølgelig er jeg da også taknemmelig over, at alle mine stole er blevet anmodet til besættelse den 7. februar. Helt vild og glad.

Nu ser jeg, at opgraderingen alligevel ikke er lykkedes, og jeg opfordres til at prøve igen. Det gør jeg så om lidt, og vil blive helt vildt taknemmelig, hvis jeg stadig har en blog bagefter.

Bloggeri, ing’?

Did you like this? Share it:

7 kommentarer indtil videre ↓

  • capac

    Bare du ikke farver din blog lyserød, så er jeg glad! 🙂

  • Sifka

    Uha, nej! Bare rolig, det sker ikke.

  • Nicole

    Farven lyserød – ja før kunne jeg ikke lide den, men i den seneste tid er jeg begyndt at bløde mere og mere op for den.
    Taknemmelighedsbogen kan jeg kun varmt anbefale – har skrevet de sidste to år og når syntes at jeg ser mange flere ting med mere ro og taknemmelighed end før. Mig har det hjulpet at holde fokus og sat gang i flere processer, som jeg er glade for.
    Så rigtig godt gåpåmod på den nye vej og dejlige ting at være taknemmlig for.

  • Annette

    Uhhh, det er da lige før det er lidt for spændende med det der opdatering. Hvor ofte skal man sådan noget ? (Spørger en meget ny blogger)….
    Held med det 🙂

  • Laila

    Den er godt nok lyserød!
    Det er en rigtig god ide at skrive dagbog og sætte mål.
    Held og lykke med det og god onsdag:-)

  • et cetera

    Ja, jeg synes jo ikke helt, at den er lyserød, bogen. Den er nærmest shocking pink – og det passer lissom også bedre til dig, Sifka! 😉
    – og hvorfor er du igang med opdatering, spørger en gammel blogger så – er der kommet nogle væsentlige forbedringer?

  • Hanne

    Hvis du sender mig målene på “taknemmelighedsbogen” vil jeg vildt gerne lave dig et omslag.
    Trænger til lidt kreativ udfordring ovenpå en lang arbejdsdag, som også ville have svært ved at trække 3 taknemmelighedspunkter;)

Læg en kommentar

Jimmy