Dagene flyver. Jeg er allerede landet på den tredje dag i min ekstra juleferie. Og jeg er striks med udnyttelsen, men hygger mig mens jeg roder med stort og småt. I går gennemgik jeg køkkenet med meget store armbevægelser, og fik rykket rundt, og ryddet ud så køkkenguderne klappede i hænderne.
Og der er mere i vente.
Bjørnens fremtid tegner rigtig godt, og indenfor en uges tid vil han få det endelige svar. Mens han venter, vendes Bjørnehulen, for der skal nytænkes i indretningen. Mens jeg venter på det, vender jeg resten af Bryggeboet, og mærker at jeg flytter mere og mere ind i den bolig, jeg ellers har beboet i mange år.
Og når alt er vendt, skal vi vist en tur ud i en større svensk møbelforretning.
2 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.