Himmel, se Havet!

Syngende af sol

lørdag 21. november 2009klokken 10:14 · 5 kommentarer · Weekendsysler

Svimlende stilladssol

Taler vi om at sove? Hvis vi gør, kan jeg oplyse, at jeg har sovet temmelig mærkværdigt. Primært på grund af den ellers hemmeligholdte forkølelse der nu, efter Skurvognen for alvor er søsat, er sprunget ud, og har sat sig fast i tætte trut. Jeg nyser, hoster og hygger mig med en frisk avis, mens solen svinger sig svimlende i stilladset.

Og så er det endda kun lørdag, selvom jeg konstant retter mig an til søndagshygge.

Taler vi om Skurvogen? Hvis vi gør, kan jeg fortælle, at det var rigtig hyggeligt, og at vi fik drukket tretten øl af forskellig type, kvalitet og oprindelse. Sulten blev også stillet, idet hvert af vores bidrag udgjorde et velspækket bord, der flød over af burgere, ost, grønstsager, nystegt bacon i hele huset, lune burgerboller, en helt vidunderlig tomatchutney, syltede svenske agurker samt et par portioner hjemmerørt dip til de ovnstegte kartoffelbåde.

Jeg tror da nok vi hyggede os. Gjorde vi!

Did you like this? Share it:

5 kommentarer indtil videre ↓

Læg en kommentar

Jimmy