Himmel, se Havet!

Blogledeleg

torsdag 19. november 2009klokken 09:22 · 22 kommentarer · Blogleg

Byggeri

Det sker ind imellem at jeg glemmer, hvorfor jeg skriver her på bloggen. Jeg bliver kedelig, kritisk, krævende, og vil kende mine læsere. For jeg ved godt, at jeg har læsere. Og det er jeg svært tilfreds med, for selvom jeg som udgangspunkt skriver for egen lyst og erindring, har jeg valgt at dele disse udskejelser med andre, i stedet for at arkivere dem under “D” for dokumenter. Eller dagbog.

Men så er det, at jeg nogen gange går i fælden, og bliver vanskelig. Hvis jeg husker mig selv på udgangspunktet, er det nemt for mig at acceptere indlæggenes standard. De indeholder de informationer til mig selv, som jeg ønsker at gemme. Hvis jeg forglemmer mig, bliver jeg kravkritisk, og synes at indlæggene er for kedelige og uinteressante. Hvem gider læse det?

Efter et par dage vakler jeg mellem kravet til mig selv om at frembringe de gode gamle poetiske indlæg, og kravet om frihed til at skrive, lige som jeg har lyst til. Og efter yderligere et par dage er alt ved det gamle, og jeg vælger tilfreds at leve videre, som jeg plejer.

At have læsere er dejligt. Bestemt. Og ind imellem bliver jeg også grebet af lysten til at få en million af slagsen, men ret hurtigt bliver jeg overmandet af realiteten, at jeg ikke er skide skrap til altid at få svaret på kommentarer, og at jeg efter en lang dag på jobbet måske ikke lige har krudtet til at ryste de fede indlæg ud af ærmet. Og så vælger jeg igen tilfreds at leve videre, som jeg plejer.

Nu sidder jeg imidlertid, og har lyst til at udfordre mig selv til at lade være med at krybe tilbage under stenen, men lade det komme an på en prøve. Og nej, jeg sætter mig ikke ned, og broderer et par luffer i silkeuld og alpakka, hvis jeg får tre nye læsere, men nysgerrig er jeg, så jeg har fundet på noget lidt anderledes, og så håber jeg selvfølgelig, at nogen har lyst til at være med til at opfylde mit ønske om en enkelt dags fame og heftig aktivitet i kommentarfeltet.

Skriv noget, giv dig til kende, og lige før det næstsidste afsnit af Forbrydelsen II ruller over skærmen på søndag, trækker jeg en vinder. Og præmien? Jeg skriver et blogindlæg udfra den inspiration din kommentar afstedkommer. Senere sender jeg blogindlægget til dig personligt, som et håndskrevet brev. Og tro mig, jeg har en temmelig særegen håndskrift, så kedeligt bliver det ikke.

Og se, de har bygget et nyt hus i min udsigt!

Did you like this? Share it:

22 kommentarer indtil videre ↓

  • Annette

    Aktivitet i kommentarfeltet yder jeg gerne mit til, men originalitet kan jeg ikke love.
    Men det er netop det, jeg nyder ved din blog – den er nemlig overhovedet ikke kedelig eller uinteressant, så pak lige den kritiker væk.
    Jeg nyder din leg med ord og små skæve vinkler – så bliv endelig ved i samme gænge – den er god! Og jeg bliver hængende!

  • Losarinas mor

    Du ved, jeg er rimlig tungnem, når det kommer til skæve, skære, poetiske indslag- ofte fatter jeg jo ikke en bjælde..Bae se alt det med skurvognen..Fattede ikke hvad det handlede om, før nu- da jeg læser indslaget om , hvad I hver især skal medbringe 🙂
    Men jeg holder jo af din blog, det ved du vel 🙂

  • Signe

    Jeg holder af din blog. Den minder mig om mig – nogen gange – andre gange ikke. Jeg læser med af lyst og nysgerrighed – fordi jeg som regel bliver glad eller inspireret eller kommer til at tænke over noget. Du gav mig lyst til at starte min egen blog fordi jeg gerne ville vise mig ting som jeg er god til eller tænker over. Fordi det i bund og grund handler om mig i min verden. Altså når ikke lige jeg forsøger at sørge for alt mellem himmel og jord til dem som er i min verden. Jeg troede vi var på samme alder indtil du afslørede din, så gik der lige nogen dage inden jeg igen havde opdaget at alder jo bare er en følelse og jeg vil gerne både være 5, 10, 30 og 60, men bestemt ikke teenager.
    Jeg synes din blog er “oplysende” med både lyse og mørke indlæg. Det er på en måde så ualmindeligt almindeligt at det er nærværende. Det er sjovt at læse om din verden som er så anderledes end min og så alligevel så fyldt med ligheder fordi der altid er intensioner og vilje, omend de udmønter sig så forskelligt.
    Jeg er glad for at måtte læse med, så bliv endeligt ved med at dele
    Signe

  • Hanne

    Du har nisser på loftet.
    Du har frøer i sovegemakkerne.
    Du har en cykel der hedder noget.
    Din familie tæller bjørn og gudinde.
    Du hekser med gryder, potter og pander.
    Du har mere krudt i røven end kadaveret kan holde til.
    Din pen er spids og finurlig.
    Du er skabsjyde.
    Du er min number one blogger

  • Susling

    Hm…midt imellem levet liv og lorte ansøgninger, så bliver jeg nødt til at klikke ind hos dig for at få:

    en dosis poesi
    et finurligt glimt i øjet
    en skønhedsvinkel (som jeg selv har overset og da dårligt nok kan sætte ord på)

    Skriv som du har lyst. Det er dig, der er blogbestyreske! (Jeg hænger på hele vejen.)

  • Gitte Joensen

    Jeg er afhængig.
    Engang var jeg selv blogger – men blev til sidst ked af, at nok havde jeg vist nogle usynlige læsere, men aldrig var der kommentarer til mig. Så nu er bloggen lukket. Ind i mellem savner jeg min blog – savner, at jeg lige har noget at fortælle verdenen, at jeg lige ved, hvordan jeg ville have skrevet om dit eller dat.
    Men ofte, når jeg havde skrevet et indlæg, jeg syntes var kanongodt, blev jeg lidt ked, når ingen lagde kommentarer hos mig.

    Men trangen til at læse og følge med i andres bloggerier har jeg stadig. Jeg er herinde hver eneste dag (som den første blog på min blogvandring) og følger ivrigt med i dine bloggerier. Jeg har set en udvikling med dig herinde. Sabeltigerne er smidt ud med badevandet, og istedet sporer jeg livsglæde herinde.

    Jeg kopierer tit dine inspirerende madopskrifter og smiler og glæder mig med dig over Bjørnen, Gudinden og den lille lækre i Jylland – og bliver alvorlig med dig, når solen ikke lige skinner i dit liv.

    Så fra mig til dig skal lyde, et tak fordi du bliver ved med at skrive – så længe du gider skrive, gider jeg læse.

  • Helle K.

    Jeg er jo også med.
    Undrer mig – forundres – overvejer – spekulerer – finspekulerer – for og imod – frem og tilbage.
    Pludselig går meningen op for mig – eller også gør den ikke.
    Uanset så er min hjerne blevet sat på arbejde – og det er godt.

  • Jeannette Mariae

    Jeg læser med, det håber jeg, at du ved… Får dog ikke altid lagt besked. Men jeg er lige her 😉

  • Gitte

    Hej jeg går in på din side med mellemrum og læser om din dag, jeg syntes det er stærkt at du vil skrive om din dag her, jeg turde ikke. Dine madopskrifter inspirerer mig til at prøve noget nyt. Hav det godt

  • Lea

    Som pædagog holder jeg især af dine beskrivelser af dage på jobbet. Dage, hvor alt går op i en højere enhed med glade børn og tilfredse voksne, der har haft tid og overskud til at nå alt det, der gør det sjovt og berigende at være sammen i en børnehave…og de dage, hvor der er alt for lidt tid, for få voksne og for sure pligter og udefrakommende krav. Jeg nikker genkendende til meget af det og nyder at se det beskrevet så fint! Skulderklap fra én pædagog til en anden…er desværre ikke dét, vi altid får flest af!!

  • Ulla Kristensen

    Sifka skriv du bare videre—der er altid god og lærerig underholdning, at finde på din blog.
    Forstå ordene kan jeg måske ikke altid ved første gennemlæsning, meeen så kigger jeg igen, og fatter det meste. 🙂

  • Ninapb

    Jeg kommer altid til at grine lidt, når du nævner din cykel.
    Herhjemme er en Trille noget andet, nemlig ungens barnevogn. Så første gang du nævnte Nyx’en, tænkte jeg WHAT?? Og så fantastiske billeder af (skør? ;-)) dame der kommer drønende i barnevogn – på Ole Lund kirkegaards tegning-måden.
    Du skriver godt og vedkommende. Tak for det!

  • Lone

    Jeg følger dig også.

    Du har været en af de blogs jeg har fulgt, siden jeg opdagede dette univers. Jeg er ikke så god til det der med kommentarer. Måske fordi en eller anden tit har ytret det jeg ville sige og så vil jeg ikke bare være der som en anden kopist.

    God dag og tak for dine indlæg :o)

  • Catarina

    Jeg læser også med herinde, men kommentere sjældent, faktisk nok meget sjældent, måske ligefrem aldrig. For når jeg læser med hos dig, sidder jeg ofte tilbage fuldstændig mundlam. Ville gerne kommentere, men jeg mangler ord. Du skriver så snirklet – så klokke klart – så morsomt, at jeg til tide er lige ved at tisse i bukserne af grin (skulle måske overveje knibeøvelser) – du skriver så jeg til tider er stået helt af, for senere at høre mig selv sige; nååå (det er der 10’øren faldt) 😀

    Jeg elsker at læse med her og hadder mig selv for ikke at smide en kommentar. 🙂

  • Lene

    Det er vel ingen hemmelighed at jeg er med på vognen. Jeg har dog stadig ikke fattet, hvor den skurvogn ligger 😉
    Og sådan er der så meget, jeg ikke forstår, men jeg forstår at blive inspireret af dine små kokkerier af hvad du nu har i huset. Og når jeg en sjælden gang formår at gøre lige så, så tænker jeg på Sifka, som ka, hver da’ :-)næsten da 😉

  • Marina

    Kære, kære Sifka.

    Jeg holder meget af din blog. Elsker den fine blandning af meget smukke indlæg, fine billeder og sådan almindeligt småsnak. Jeg holder faktisk så meget af dig og din blog, at jeg vil kommenterer på det her indlæg selvom det er en giveaway (omend en dejlig en af slagsen).

    Jeg er sær, jeg bryder mig ikke om give aways og jeg kan af og til blive lidt træt når den samme idé hærger hele blogland som var det den der influensa med krølle på halen. Men du er alderledes, du skiller dig ud alene i kraft af dít stærke sprog og let underspillede poesi. For det kan man ikke andet end at elske dig. Tilgengæld synes jeg, at du er vanskelig at kommentere hos, for de af dine indlæg der virkelig rammer mig er så smukke at jeg står ordløs tilbage. Andre indlæg er indforståede og der tænker jeg at jeg ikke vil kommenterer for ikke at jokke alt for voldsomt i spinattærten. Og så er der det med at du sjældent svarer på kommentaren. Når jeg flere gange har lagt en kommentar på din eller en anden blog og der ikke bliver svaret så føler jeg det som om jeg taler ind i et blindt rum hvor min stemme ikke rigtig er velkommen. Derfor bliver jeg stille selvom jeg stadigt lytter.

    De kærligste solskinsgule hislner fra Fejø

  • Laila Beck

    Kaere Sifka
    Du beriger mit liv hver dag, naar jeg laeser dine indlaeg.

    Jeg bliver bekymret, hvis du springer en dag over.
    Saa taenker jeg i truede dyrearter, som pludselig har formeret sig til store flokke.
    Saa taenker jeg paa, hvor farligt det er at cykle i Hovedstaden.
    Saa taenker jeg paa, om Bjornen er gaaet i hi.
    Saa taenker jeg paa, at born ogsaa kan vaere meget grusomme.

    Og saa var du bare faldet i sovn paa sofaen.
    Det er saadan set ogsaa i orden.
    Jeg aander lettet op og sletter de grimme billeder, og taenker, hun kunne sku da godt lige ha skrevet, inden hun lod sig overfalde.

    Som du kan laese, adel forpligter:)

  • Pluto Pedersen

    Det nye hus i din udsigt, er det godt eller skidt?
    Ka’ godt li’ din blogstil indbefattet fed billededokumentation, ellers gad man jo ikke luskelæse hver dag ;o)
    Hav det godt – og blyw ve’!

  • Ibber

    Tjaw Sifka… jeg er ganske fascineret af dig. Skrev og spurgte om sabelkattene, da de lignede noget, jeg kender alt for godt, men så alligevel var så…hmm…ukendte, at jeg måtte sikre mig, hvad det drejede sig om. Sejt, at de er i skabet og at skabet er sat ud.
    Og så har jeg jo været så heldig at møde dig ude i den der virkelighed. Det var sjaw! Og overraskende, fordi der ér så meget københavner og bloggen jo inde i mit hoved læses på min egen – og småkke – midtsjællandske dialekt. Men nu er det blevet københavnsk, det er jo sådan det SKAL være 🙂
    Kram.

  • Klidmoster

    Også lige en hilsen fra mig. Endnu en læser som du har mødt derude i virkeligheden. Glæder mig til sommer hvor vi skal forhåbentlig skal proppe os med sushi her i Århus. Jeg læser alle dine indlæg, men er heller ikke så vaks til at få lagt kommentarer. Sifka – Sabelkattdræber, Kusmitryller og Bjørnemor (nu med tush). Ville sgu godt ha’ haft plads i skurvognen. Måske en anden gang? God weekend!

  • Sister Bonde

    Tut – og stort tillykke med dit flotte nye layout.

  • ann

    Det her var længe siden. Sidder og kigger lidt rundt og undrer; hvem er du? Hvor kommer du fra? Hvorfor skriver du ikke længre? Du kigger jo ind…hos mig i hvertilfald! Jeg læser videre….måske finder jeg ud af, hvem du er, og hvorfor du ikke skriver mere 😉
    Kram Ann

Læg en kommentar

Jimmy