blev til 3 gæs og et rugbrød, fordi jeg ikke kan læse tilbudsaviser. Jeg havde lige luret, at et spisestel med det hele, kunne erhverves for en meget billig penge.

Jeg ringer til pågældende supermarked og forespørger om varen er tilstede i bixen. Det er den. Og i den rigtige farve? Det er den. Så forlader jeg læsesalen iført buspenge og Ikeatasker.

Jeg venter endda tålmodigt ved et busstoppestedet i 12 minutter! Det er en stor præstation for mit vedkommende. Bussen kommer, og ind med mig og Ikeataskerne. Ud igen ved rette stop og ind i supermarkedet.

Vel ankommet til rette afdeling, konstaterer jeg så, at jeg ikke kan læse. Jeg har i hvert fald totalt misforstået forholdet mellem pris og mængde. Det er ikke så hysterisk billig, som jeg havde fået det til, men jeg kunne stadig erhverve mig 12 tallerkener til en forholdsvis billig penge.

MEN! De havde overhovedet ikke noget der bare mindede om farven! Måske har de aldrig haft det, for jeg nægter at tro, at de har solgt alt i lige netop den farve i løbet af den tid, jeg var undervejs.

Knurrende og skumlende går jeg mod kasserne med min meget store indkøbsvogn, hvor der på bunden, i stedet for flere kasser spisestel, nu ligger et rugbrød, samt tre flasker ‘Gåsehvid’, der var på tilbud.

Bussen kom i løbet af tre minutter.