Himmel, se Havet!

Læsesal.

mandag 18. juni 2007klokken 14:15 · 3 kommentarer · Nuet

Jeg er, som tidligere nævnt, den lykkelige ejer af et styks punkteret cykel, og i går aftes lavede vi en aftale om, at Bjørnen ville sørge for, at den blev lappet i dag. Den aftale er røget ud med vaskevandet og lappegrejerne.

Det viste sig nemlig, at det var i dag og ikke som først antaget i morgen, at han skulle trække spørgsmål til den mundlige fysikeksamen, som er afsluttende og afgørende.

Adressen her, er nu omdannet til bibliotek og der arbejdes kocentreret og myreflittigt. Ind imellem bøger, notater og computer ligger en bog om papirflyvere. Gad vide om Danmarks elforsyning og aerodynamik hænger sammen?

Billederne har ikke rigtig noget med fysikopgaver at gøre. Det ene viser tydeligt, at naboens kaprifolier prøver at flygte over muren.

Det andet billede viser vejrsituationen omkring Christianshavn ved halv tolv tiden, hvor en mand med stor solsejlsviden kom forbi. Mødet med ham, håber jeg udmunder i noget stort og dækkende.

Did you like this? Share it:

3 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy