En mobil brummer på natbordet, og jeg ved udemærket godt, at det ikke er en fejl. Klokken er 5.45, og nu kan jeg påbegynde udskydelsen et par gange uden at få næsen i klemme.
Jeg udskyder. Og udskyder. Og giver op. Vælter ud på gulvet, og går i gang.
Der er stille i gården. Håndværkerne er ikke varmet op endnu, og jeg lusker ubemærket ud gennem porten med et fast greb om TrilleNyx. Jeg svinger mig op, og kører lige ud i endnu en vidunderlig oktobermorgen.
Èn kommentar indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.