Nu er det blevet alvorlige tider ude på stilladserne. Jeg bor nu i et meget stort telt med meget begrænset udsyn. Ja, udsigten er nærmest væk, anes kun som diffuse forvrængede billeder bag de tykke stykker armeret plastik.

Ovenikøbet er vi så heldige, her i opgangen, at vi har fået ekstra trapper både for og bag, som benyttes flittigt af de højtråbende stilladsarbejdere, der her efter frokost minsandten har fået selskab af nogen med noget, der larmer forfærdeligt.

Facaderenoveringen er gået i gang, og mit køkkenvindue ligner noget fra en gammeldags osteforretning.

Det er torsdag, og på trods af arbejdslivet udenfor mine vinduer, er jeg trukket i rengøringskitlen, og har hevet persiennerne op for at få lys nok til støvsugning og gulvvask. Ingen skal da forhindre mig i at pusle om hytten her, og desuden nyder jeg fordelen ved, at støvsugeren kan overdøve en hel del af hyleriet udenfor.

Når jeg om kort tid har ordnet badeværelse og køkken, ryger persiennerne ned igen, og vippes på plads i de rette positioner, så jeg opnår en vis fornemmelse af privatliv, mens jeg vader rundt, og nyder fornemmelsen af nyvaskede gulve under de bare fødder.

Jeg har fået en ide til en flugt-udflugt. En garnreol har fanget min opmærksomhed. Den vil passe perfekt oppe i et af mine kommende nyrenoverede loftsrum. Så jeg tror jeg snupper en metrotur ud på Fælleden, og hvis jeg er rigtig heldig, kan det være, at der er blæst til fyraften, når jeg igen står i hytten her.

Det er nok ikke den bedste dag at holde fri, men tanken om smukke vinduer, fed facade og lækkert loft, gør det hele lidt nemmere. En skønne decemberdag, hvor den første julesne måske falder, er det hele overstået.

Og i morgen er det min fødselsdag.