Himmel, se Havet!

Vi må vel til det

søndag 19. juli 2009klokken 07:24 · 4 kommentarer · Ferie, Rod og ragelse

Så skal der arbejdes igen. Renovering af tag, facade og vinduer. Ja, det er ikke mig, der skal hoppe rundt ude på stilladserne, men det er mig, der skal hoppe rundt indefor, og holde det værste fra døren. Og vinduerne.

Lofterne skal ryddes, og gæt hvem, der er den lykkelige ejer af to rum fyldt til bristepunktet med sjove ting? Ikke alene sjove ting der står, og breder sig, nej da, sjove ting i flere lag!

Torsdagsrengøringen har, af gode grunde, været sat ud af funktion, og selvom Bjørnen har gjort sit til at holde hytten her nogenlunde, har den nylige stilladsopsmækning, hvirvlet godt op i det omkringliggende storbystøv, og meget af det er havnet indenfor de åbne vinduer.

Vores åbne vinduer.

Så alt i alt vil jeg tro, at resten af ferien, samt næste weekend, vil komme til at kredse meget omkring noget med oprydning og rengøring. Hvilket jeg selvfølgelig affinder mig fornøjet med.

For bagefter, mine damer og herrer, bliver det så godt!

Did you like this? Share it:

4 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy