Morgenen er solfyldt, og stillheden kun brudt af en enkelt solsort, eller måske er der to? Og dårligt har jeg tænkt tanken, før en af dem, jeg anser for at være en tyrkerdue, udbrøder sit do-dooo-do. Lidt efter pipper det hele lystigt, eller også er det bare mig, der er blevet rigtig vågen.
Eller noget der ligner.
For lidt ladhed sidder stadig i kroppen, og dagen kunne meget vel gå hen og blive en gentagelse af i går. Verandaen er behageligt tempereret, og det lille strikketøj glider let, nu når jeg har lært mig mønsteret.
Jeg strikker med plantefarvet garn efter en opskrift, som Birte fra Garngalleriet har lavet. Et par skønne håndledsvarmere skal det ende med at blive til. Jeg har tilmed købt min første saml-selv rundpind fra Knit-pro, og jeg er fan. Ingen tvivl der.
Så indtil videre sidder jeg på varandaen, og betragter en tirsdag folde sig ud.
9 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.