Uforklarligt, og rundet af ingenting vakler jeg på slingrekurs i mellemrummet mellem det gule og det røde felt, alligevel lykkedes det for mig, at slå bak, selvom automatpiloten er aktiveret, og har sat kursen mod afgrunden.
Jeg kom med et udfald, der blev grebet, og returneret i en meget bedre udgave. Den står nu på mentalhygiejnisk hjemmepleje af de ynkeligste øglefødder, der står på spring, hvis et afbud skulle dukke op hos fodterapeuten.
Jeg klapper mig selv på skulderen, og roser mig for at have taget mig selv alvorligt. Og midt i al forvirringen af hjertebanken, halsbrand, kvalme, svimmelhed og stress går det op for mig, at ikke så meget som et eneste knurhår fra en sabelkat, har tegnet sig i horisonten!
Den er da lige værd at tygge på.
5 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.