Himmel, se Havet!

Sifkas snydepels

lørdag 2. maj 2009klokken 09:09 · 6 kommentarer · Bagning

Jeg sejler, iført snydepelsen, under bekvemmelighedsflag, og kaster mig ud i det nemmeste rugbrød, jeg nogensinde har bagt. Oveni hatten er det endda økologisk og kernefyldt.

Det eneste jeg skulle gøre, var at fylde 4,5 deciliter lunken vand i hullet, sætte prop i, og ryste, ryste, ryste. En uventet sidegevinst, på adskillige minutters morgengymnastik, lå ligefor.

Det var lidt svært at hive låget af boksen bagefter, og jeg kom da også til at lave en lille revne i kanten. Og det fik følger, da brødet røg i ovnen.

Jeg kunne ikke nære mig for at lige ændre lidt på udspillet, og dryssede meget rundhåndet adskillige sesamfrø over.

Efter en times tid i 200 graders varme, var brødet færdigt, og trods den lille skønhedsfejl, ser det da meget fornuftigt ud. Nu skal det stå, og sætte sig til engang i morgen, og så smager vi på varerne.

Did you like this? Share it:

6 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy