Det er en dejlig fornemmelse at stå op til en solrig lørdag, især når man tror, det er søndag. Langsomt, mens jeg beundrer pudemærkerne på kinden, kommer erkendelsen op til overfladen, og jeg har fået en dag forærende.

Torsdagsrengøringen har virkelig været til min fordel. Nu er det fornemmelsen af tid, der kommer mig i møde, der er den dominerende, fremfor tid er noget, der bare går. Ubeskrivelig god fornemmelse.

Posten har bragt de forløsende ord til Bjørnen. En ordentlig omgang eksamen venter forude, og retten til hestevogn og hue er atter på sin plads.

Den lokale computerwizzard har fikset moder-pc’en igen og denne gang, og forhåbentlig den sidste, forsøger vi os med et nyt tastatur. Jeg ved ikke om han kører med fast pris, tohundrede, men det var, hvad jeg betalte for en ny fejlsøgning, samt et nyt tastatur, som jeg ikke kan finde ud af at skrive på. Men hellere lidt fingerbøvl end en ny moder-pc.

Jeg har Kusmi i koppen, ro i sjælen, og vil nu vende mig rundt, og se, hvad min lørdag nu vil byde på.