Næsten allerede afhængig, beslutter jeg mig til igen i dag at tage turen på fødderne over Volden. Endnu en gave af en morgen med en højblå himmel, og en skarpladt luft, der renser hele vejen ned.
Og solen står op, og kaster sølvreflekser i grams på isen, der er gået i gråt, og er helt modsat gårsdagens kridhvide.
Fuglene holder på næbbet, og kun en enkelt hund er ude og lufte snuden. Ellers er der stille, som morgener gerne må være.
Fanden tag Streptokokken, siger jeg bare, og mens børn og kælke bliver pakket sammen, overstår jeg et morgenmøde. Resten af dagen griner vi, og længes videre mod foråret.
Ingen kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.