Det er mit julebord jeg hentyder til, for det var i den grad en blandet landhandel, jeg fik smækket på den usømmede brokadedug i går.

Jeg havde dækket op med de røde cowboytallerkener, glas, der stammede fra både her og der, samt arvesølvet, der allerede fra fødslen, var plet. Men jeg er vild med det, og det minder mig om så mange festlige lejligheder, helt tilbage fra jeg var barn.

Skåle og fade, var en skønsom blanding af hele tre stel fra den kongelige, samt et par stykker fra det almindelige hverdags lyseblå. Og servietterne, om jeg må bede, to stykker til hver, en hvid damaskes, samt en papirsudgave i polarblå med isbjørne og gule stjerner.

Boddekorationen var Skrattmåsans Asserbofad, der i anledning af julen var piftet op med små grankviste. Og så var der selvfølgelig tændt op under de batteridrevne fyrfade, der lyste lystigt i gult, blåt og rødt.

Over hovederne hang julegrenen med sin pynt, og de tændte lotusstager i julerødt fuldendte billedet.

Alle sad med til bords, også Bjørnens selvbyggercykel, en aldrig før prøvet ting i julemiddag sammenhæng, men for søren, hvor vi hyggede os.