Ris a la mande er en alvorlig sag her i hytten, og ligesom jeg helst selv pynter lagkagerne, vil jeg også helst være den, der rører a la manden sammen. Indtil jeg, sidste år i tidsnød, gravede et skjult talent frem.
Så da jeg i går gik i det årlige julebad, var det Bjørnen der rørte skummet, hakkede mandlerne, og fik det hele til at ende i en højere enhed, der snildt hamler op med min egen udgave.
For et øjeblik siden sliprede jeg ud, og hev skålen frem, for der er ikke noget bedre end andendags ris a la mande, og om et øjeblik sidder jeg og nyder godt af, at der blev lavet rigeligt. Måske støder jeg også ind i den hele mandel, for den nåede vi altså ikke frem til i går.
Mandelgaven er stadig ukendt for alle, men så længe mandlen ikke er fundet, har det jo ingen hast, at få afgjort, hvad prisen egentlig er.
-
HER SKRIVER SIFKA
ALT TÆLLER ALT GÆLDER ALT ER GODT
-
-
-
-
-
-
5 kommentarer indtil videre ↓
Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.