Et gammel østeuropæisk råd lyder, at man skal tilsætte kommen til kålen. Det tager prutningen, hvis nogen skulle være interesserede.

Her i hytten prutter vi aldrig, så jeg har udeladt kommen.

Jeg har snittet kålen nogenlunde fint, for det kan jeg bedst lide. Bagefter smed jeg en pæn klat smør i den sorte, og opdagede at jeg ikke havde mere æbleeddike, så det blev en lidt blandet eddikefornøjelse, der kom ud af det, men til gengæld fik jeg så ryddet lidt op i beholdningen. Hvidvins- sherry- og en rest økologisk blev det vist til.

Oveni potten kom også en halv flaske solbærsaft, og derefter frisk timian, laurbærblade, salt og peber. Men altså ingen kommen her. Kålen kom op i gryden og så et par vendinger med en grydeske, og det blev tid til at lægge låg på.

Se, det var ikke så svært, og kålen står nu på lavt blus, og putrer ligeså stille, og det får det lov til i en times tid.