Hold da op! Mig på to ben. Virkelig i kontakt med knæ og fødder. Jeg vrikker afsted i akavet gangart og til tider i slow motion. Nogle gange standser jeg helt op, og ser mig, for et syns skyld, eftertænksomt omkring. “Hmm, hvor var det nu lige…?” Og så humper jeg lidt videre.

Nåmen, jeg har været en tur i Fields. Ikke noget stort, bare hentet lidt farvet karton og lidt julestjerner. Ikke lyseblå indiske stjerner, som i julefatasien, men nogle megabillige i sølvkarton, der får én til at undre sig over prisen på de indiske. Der var heller ikke noget med elgspil, fordi, nejnej, den slags føres ikke her.

Jeg faldt over en æske med seks ugler, med horn og glitter, lige ved siden af en juvelbesat tudse, som Liselotte garanteret ville kunne holde af, men jeg kom i tvivl, altså om uglerne, og da jeg passerede forretningen igen, orkede jeg ikke at humpe derind. Så altså ikke flere ugler for i dag.

På vej hjem i Metroen slog det mig, at det meste af det der optræder i julefantasien, skaber en masse unødvendigt rend og bøvl, så jeg tror bare, jeg gør som de andre år. Simpelhen lader det falde, som det nu falder. Derfor bydes der velkommen til juleanarki- og kaos fra nu af.

Hjemme igen kunne jeg hive en blodig sok op af støvlen. Knivskarp fodterapi, der. Effektivt. Manner altså, alt tæller, alt gælder, alt er godt!