Himmel, se Havet!

Mærk efter

tirsdag 28. oktober 2008klokken 16:59 · 2 kommentarer · Arbejde, Hverdag

Det begynder at gnave sig ind på mig, men én dag til, og jeg er skredet ud af døren og afsted til Jylland.

Der har været gang i gryden i dag. Blå blink i gaderne, og TV2 news hængende over hovederne. Evakuering fra klokken halv fire(!) og ingen fattede en bjælde. Trafiken gled som vanligt, og omgivelserne lå hen stort set, som de altid gør. På hjemvejen anede jeg et blå blink i Prinsessegade. Det var alt. Måske ville de bare have os af vejen inden, der bliver gået til den for alvor. Og så får helikopteren også lidt at se til. Deroppe.

Det blev også dagen, hvor jeg må se i øjenene at udendørs tøfling er blevet for koldt, nu må fødderne krybe i ly i tungere fodtøj, med indlagt varme. Men der kommer en sommer til, har jeg hørt.

Behøver jeg at sige, at vi spiser nemt igen? Jeg sidder med næsen lige op over tasterne og, hvis jeg ikke passer på, ender jeg sovende i frikadellerne. Håbet er dog lysegrønt, så måske bliver der også plads til en pind eller to. Måske får jeg endda også taget hul på bogen.

Did you like this? Share it:

2 kommentarer indtil videre ↓

Der er endnu ingen kommentarer, men du kan blive den første. Skriv i feltet nedenunder og send dine ord af sted. De vil være velkomne.

Læg en kommentar

Jimmy